Færre klager over dataforbrug

Teleankenævnet har for nyligt offentliggjort statistikken for klagerne i 2011, og der er flere interessante ændringer i forhold til 2010. Teleankenævnet behandler klager over alle klager på teleområdet, herunder mobilt bredbånd og internet.

Teleankenævnet skriver selv i årsrapporten, at de især har haft fokus på at nedsætte behandlingstiden, og at den er blevet 30 dage kortere i gennemsnit for sager, der er kommet ind efter 1. januar 2011.

De mange henlagte sager fra 2010 betyder dog, at der alligevel er sket en stigning i behandlingstiden fra 123 dage til 162 dage eller tæt på seks måneder.

Hvad viser statistikken

Der har altid været flere klager på mobilområdet, hvor blandt andet mobilt bredbånd også hører ind under, men klagerne over internetudbyderne er også mere end fordoblet fra 27 klager i 2010 til 64 klager i 2011.

Statistikken viser blandt andet, at forbrugere og udbyderne er blevet mere enige om, hvordan reglerne for WAP/dataforbrug skal fortolkes. I 2010 var det således det der blev klaget mest over på mobilområdet med tæt på 100 klagesager, men i 2011 var det tal næsten en fjerdedel med 27 klager.

Teleankenævnet oplyser også i deres årsrapport, at de har oplevet et stigende antal klager over ”flere tjenester” – altså pakker med eksempelvis internet, telefoni og tv samlet i ét. Derfor har man for første gang valgt at dele det op i særskilt punkt – i alt var der 45 klager, hvoraf hele 33 er over TDC.

3 har fået mange klager

Blandt udbyderne har især 3 fået mange klager i forhold til deres markedsandel. I alt 61 klager var over 3’s mobilprodukter, og det er mere end en hver fjerde sag. Det selv om det er mindre end hver tiende mobilkunde, der har 3 som udbyder. 3 har da også en langt større andel af klagerne end i 2010.

TDC er den udbyder, der har fået flest klager, men de ligger også med den største markedsandel på alle områder. Andel af klager over TDC er dog også en smule over deres kundeandel. Dog får TDC også oftere medhold end konkurrenterne.

Læs mere om Teleankenævnet

Læs statistikken på Teleankenævnets hjemmeside

Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning