Bredbånd – til dig der vil have en hurtig og stabil forbindelse

Langt de fleste danskere har i dag fastnet bredbånd, der er den traditionelle måde at få bredbånd på.

Der er ellers kommet mobilt bredbånd, som på mange måder er praktisk og let at have med på farten, men langt de fleste har stadig et kablet abonnement.

Der er også mange fordele i forhold til mobilt bredbånd.

Dels er prisen normalt billigere, hvis du bruger dit bredbånd mere eller mindre dagligt og i særdeleshed, hvis du vil kunne se tv via nettet. Din hastighed er normalt meget stabil og høj nok til de fleste behov, og det er også fastnet bredbånd, som de danske bredbåndsudbydere generelt satser mest på som internetforbindelse i hjemmet.

Et andet argument for fastnet bredbånd er, at du slet ikke behøver tage stilling til dataforbrug, hverken når du vælger pakke eller i dagligdagen. Med mobilt bredbånd er du begrænset af, at du kun må bruge nettet i et vist omfang hver måned – netop af den grund kan det dog også være billigere, hvis du kun er på nettet nogle få gange om ugen eller mindre.

Priser på bredbånd

Vi har samlet priser fra et bredt udsnit af udbydere, og samtidig valgt forskellige hastigheder, så du har så bredt et billede af markedet som muligt. Du kan også bruge vores udvidede prissamenligning, så du sammenligner alle abonnementer i vores database, hvis du blot er på jagt efter de bedste priser – eller et bedre produkt eller pris, end det du har nu.

Flere udbydere tilbyder i dag maksimal hastighed (100 Mbit via kobberkabler) – her er du dog afhængig af, at kvaliteten af kablerne i dit område er godt nok, for at produktet bliver godt, så især ved disse abonnementer, er det en god idé at undersøge på forhånd, hvad udbyderen mener, de kan levere på netop din adresse.

Læs hvordan du finder frem til den rigtige hastighed.

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 100/30 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1592 kr. 199 kr.
(min. pris: 1592 kr.)
Mere info 100/25 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1512 kr. 219 kr.
(min. pris: 1512 kr.)
Mere info 25/2 Mbit
(minimum: 14 / 0.89 Mbit)
6 mdr. 1145 kr. 229 kr.
(min. pris: 1145 kr.)
Mere info 25/5 Mbit
(minimum: 20 / 2 Mbit)
6 mdr. 1793 kr. 249 kr.
(min. pris: 1793 kr.)
Mere info 100/30 Mbit
(minimum: 5 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1494 kr. 249 kr.
(min. pris: 1494 kr.)
Mere info 100/100 Mbit
6 mdr. 1914 kr. 319 kr.
(min. pris: 1914 kr.)

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg køber bredbånd?

Der er dog også mindre gode ting ved en fastnetforbindelse. Skal du være helt optimalt koblet på, er du afhængig af kabler, der ofte vil ende med at flyde i huset. De fleste vælger dog at bruge en trådløs router, der kan være svær at opsætte optimalt, ligesom signalet bliver lidt mere ustabilt og lidt hastighed går tabt.

Desuden kan fastnet bredbånd i enkelte tilfælde kræve teknikerbesøg, hvilket både koster penge og kan være besværligt, hvis man har en travl hverdag. I hovedreglen er det dog ikke nødvendigt. Som regel vil du uden problemer kunne slutte routeren til selv – kan du samle et Ikea-skab, vil du normalt slet ikke have problemer med at følge vejledningen.

For de fleste er fastnet bredbånd det bedste valg. Især hvis du bruger meget tid på eksempelvis at se film/videoer, hente filer, høre musik, have samtaler over Skype eller bare bruger rigtig meget tid på nettet. Og samtidig er forbindelsen ganske enkelt på alle måder mere pålidelig end mobilt bredbånd.

Typer af fastnet bredbånd

Der er tre teknologier til bredbånd: kobber, coax og fiber.

For de fleste er det ikke væsentligt, hvilken teknologi, de får. Ikke desto mindre er fiber det bedste. Coax er teoretisk den næstbedste teknologi, men har også ulemper i forhold til kobber, da netværket lettere kan blive overbelastet. Kobber er teoretisk den ringeste forbindelse, men ikke ringere end, det er glimrende for langt de fleste forbrugere – det er også denne teknologi, som tilbydes flest steder og fra flest udbydere.

Ikke desto mindre vælger mange en af de andre teknologier, hvis det er muligt, og det giver god mening, da du normalt har mulighed for optimale hastigheder på coax og fiber, men langtfra altid via kobber.

Kobberkablerne er på samme netværk i hele landet, og derfor tilbyder udbyderne generelt samme kvalitet på samme adresse, selv om der alligevel kan opleves små forskelle.

Via fiber er det nødvendigt du ved, hvem der er fiberudbyder i dit område, da der er store lokale forskelle – både på hvem der tilbyder, og hvor udbredt det er. De fire mest udbredte udbydere af fiber er Waoo!, Stofa, Yousee og Altibox.

Via coax er der især Stofa og YouSee, selv om der også er en række mindre lokale udbydere samt Dansk Kabel Tv. YouSee’s netværk er i øvrigt åbnet for, at du kan få bredbånd via øvrige udbydere, hvilket både Fullrate og Hiper udnytter. I øvrigt er det ikke længere et krav ved hverken YouSee eller Stofa, at du skal have tv-pakke for at få bredbånd.

Hvor hurtigt bredbånd har jeg brug for?

Mange ender med at blive fristet til for høje hastigheder af de mange gode tilbud og kampagner. Udbydernes laveste abonnementer passer ofte til selv de lidt mere krævende forbrugere, og hvis du ligefrem bor alene, behøver du sjældent hoppe op på mere end de laveste 10 Mbit-hastigheder, som er nok til du kan streame i HD-kvalitet.

Omvendt tilbyder flere udbydere i dag maksimal hastighed til penge, der er konkurrencedygtige med selv de langsomste abonnementer, så derfor kan man ofte slippe let om valget, ved at vælge et af disse abonnementer.

Man bør dog undersøge på forhånd, om udbyderen mener, de kan levere tilstrækkelig hastighed, og især hvis valget står mellem god fiber og middelmådig bredbånd via kobbernettet, er det stadig en god idé at kende sit behov for hastighed. Omvendt er der sjældent grund til at poste 50-100 kroner mere i fiber, hvis du kun har brug for de 10 Mbit, kobberet kan levere – heller ikke selv om fiberforbindelsen vil være 10 gange hurtigere.

De fleste kan ganske enkelt sagtens klare sig med en bredbåndsforbindelse på mellem 10 Mbit og 20 Mbit. Med én computer på nettet af gangen kan du reelt alt med en 10 Mbit forbindelse.

Problemerne opstår først, hvis du vil streame 4K kvalitet(Ultra HD), som både kræver skærm og at streamingtjenesten tilbyder det – i så fald bør du hoppe op på 30 Mbit. Med 2-3 computere på nettet kan du stadig stort set alt med 20 Mbit – og du kan også stadig streame fra 2 enheder samtidig. Du behøver stort set ikke afsætte hastighed til tablet, telefon eller spilenhed, medmindre du streamer tv fra dem. Streamer I fra 3 enheder samtidig bør du dog skrue hastigheden op på mindst 30 Mbit. Og har man mulighed for 4K-streaming, vil man også gerne kunne udnytte det.

Streaming er normalt det klart mest krævende, en almindelig familie bruger nettet til. Mange tænker online gaming kræver en forbindelse, der er internettets Ferrari, men online spil kræver kun at få mængder data bliver udvekslet, da alt grafik og lyd ligger lokalt på computeren – derfor behøver man ikke afsætte mere hastighed til det, end til almindelig surf.

Vil man have endnu hurtigere internet, kan man også få hastigheder på 100 Mbit eller højere rigtigt mange steder, men de forbindelser er primært til meget store familier eller meget krævende brugere. Højere hastigheder bliver også mere og mere almindeligt, men det har man ganske enkelt aldrig brug for som almindelig privatforbruger med de muligheder, der er i dag.

Priserne betyder dog, at du tit kan få et produkt til fine penge med 100 Mbit – og i så fald, har du alt, hvad selv en krævende familie kan drømme om – medmindre der er et helt særligt behov, behøver du ikke gå højere op.

Har man et arbejde, der kræver meget hurtig filoverførsel, eller har man teenagere, der meget ofte skal have nye store opdateringer til spil mv., kan man dog overveje endnu højere hastigheder, men i praksis bør man med sund fornuft altid let kunne klare sig med 100 Mbit.

Husk også at være opmærksom på minimumhastigheder, da de afgør, hvor meget udbyderen forpligter sig til at levere. Hvis der ikke er angivet en minimumhastighed, vil hastigheden som regel være garanteret, så reelt er minimumhastigheder en ulempe for dig som forbruger – men er skabt for at give dig en sikkerhed.

Hvis du ikke streamer

Hvis du hverken streamer eller downloader er 10 Mbit ofte et fornuftigt valg – faktisk også selv om du har 2-4 computere på nettet samtidig. Det er især streaming, der kan få dit behov til at stige.

Mange tænker, at også online gaming må sluge meget hastighed, men faktisk kræver det ikke ret meget hastighed at spille spil over nettet – det kræver ikke meget mere end almindelig surf, og kræver langt mindre end streaming, da grafikken er på din computer, og ikke skal sendes til dig via nettet.

Det er ikke altid udbyderen kan tilbyde dig bredbånd, der hvor du bor, men enkelte udbydere har adressetestere, så du kan slå op online og eventuelt udelukke dem eller overveje deres produkter nærmere.

Hvad kan jeg få på min adresse?

En del udbydere har adressetestere på deres hjemmesider – især udbyderne med egne netværk eller udbydere der tilbyder maksimal hastighed på kobbernettet. Generelt er der ét netværk til kobberbaseret internet i Danmark, der er den mest traditionelle måde at få internet på. Det kaldes også nogle gange mere teknisk for xDSL, eller mindre teknisk for internet gennem telefonstikket.

Det er TDC der ejer nettet til denne teknologi i Danmark, og de øvrige udbydere “lejer” sig ind på netværket. Det betyder, at udbyderne normalt kan tilbyde de samme hastigheder her. De største øvrige teknologier er fiberbaseret internet og bredbånd via kabel-tv (coax).

Her er netværkene normalt mere lukkede, så der er tale om mere lokale leverandører med Stofa (kabel-tv og fiber), YouSee (kabel-tv og fiber), Waoo!(fiber) og Altibox(fiber), som de fire mest markante spillere. YouSee har dog åbnet deres kabel-tv netværk, hvilket udnyttes af blandt andet Fullrate og Hiper.

Via fiber er der dog stor forskel på udbyderne, men du kan få hjælp til at finde din lokale udbyder i vores artikel om fiberinternet.

Det er desuden muligt at undersøge, hvilke teknologier du kan få via Tjekditnet.dk – listen fokuserer på de traditionelle teknologier, men siden er kun vejledende, og generelt får du det bedste bud på udbydernes egne tests. Du kan bruge vores guide til at finde frem til, hvem der kan levere på din adresse ud fra udbydernes tests – her leder vi dig også mod mere alternative bredbåndsteknologier, hvis de traditionelle teknologier ikke lever op til dit behov.

Ekstra viden: De tre primære teknologier

Generelt er der tre teknologier, der bruges til fastnet bredbånd: xDSL/kobber, fiber og coax/kabel-tv.

xDSL(kobber): xDSL er den traditionelle teknologi. Den er baseret på kobberkablerne, som TDC ejer i hele landet. Derfor er der nærmest ingen forskel på, hvad udbyderne kan tilbyde via denne teknologi.

Det er også denne, som mange forbinder med internet via telefonstikket. xDSL har den bredeste dækning, men til gengæld også lavest hastighed af de tre teknologier. Samtidig skal du netop her være opmærksom på minimumhastigheder. Det er også her, hvor der er klart størst lokal forskel på, hvad udbyderne kan levere af hastighed.

Selv om det er den ældste teknologi, bliver den stadig udviklet og opgraderet, så den løbende følger nogenlunde med forbrugernes ønsker – de største forbedringer ses dog desværre sjældent der, hvor man kun kan få 2-4 Mbit eller mindre via teknologien. Antallet af abonnenter er faldende på teknologien, og det vil formentlig fortsætte – ganske enkelt fordi den bliver udkonkurreret af de øvrige teknologier. Den vil ikke forsvinde foreløbigt, men omvendt bliver den mindre og mindre væsentlig for hvert år.

Fiber: fiberinternet kommer via optiske fiberkabler. Nogle kalder det også lyslederkabler eller optisk fiber.

Fiber sikrer meget hurtigt internet af høj kvalitet. I Danmark har især energiselskaberne bredt fiber ud, og de har samlet sig i brandet Waoo! Der er dog mange udbydere af fiber. I Sønderjylland har SE flyttet deres fiberkunder fra Waoo! til Stofa, og flere energiselskaber er også hoppet fra Waoo! til Stofa i dag.

TDC ejer de fleste fiberkabler på Nordsjælland, hvor der dog også er flere mere lokalejede net hos andre udbydere. I Vestjylland står Altibox for fiberen. Derudover er der også enkelte steder andre udbydere eller lokale initiativer.

Fiber er i udgangspunktet den mest fremtidssikrede og mest stabile forbindelse af de tre, og hvis der kommer helt nyt fastnet bredbånd i et område, er det oftest fiber. Du får også høj upload via fiberforbindelser, hvor det som regel er præcis den samme som downloadhastigheden. På de øvrige teknologier må du tit nøjes med langt mindre i uploadhastighed. Fiberinternet stiger løbende i markedsandele.

Coax: Coax kommer via kabel-tv nettet – nogle gange bliver det kaldt kabelinternet, som dog kan virke uklart for mange, og det er en betegnelse som færre og færre bruger.

Kablerne hedder coaxkabler, og deraf navnet. De største udbydere af kabel-tv er Stofa, YouSee og Dansk Kabel TV. Der er dog også en del meget lokale udbydere. Stofa tilbyder typisk coax-forbindelser gennem samarbejde med antenneforeninger. Antenneforeninger leverer næsten altid via coaxkabler, selv om fiber efterhånden er blevet mere udbredt.

Coax giver ofte mulighed for højere hastighed end xDSL, men til gengæld kan der i enkelte tilfælde være problemer i spidsbelastningsperioder. Det betyder, man kan komme ud for langsommere internet, når der er flest brugere på nettet. Gennemsnitshastigheden skal dog svare til det, du betaler for, og derfor skal hastigheden til gengæld være hurtigere i andre tidsrum.

Tidligere kunne man kun få bredbånd via coax, hvis man også havde tv-pakke – det er stadig tilfældet enkelte steder, men generelt er det nu muligt kun at modtage bredbånd. YouSees coax-net er åbent for konkurrenter. Coax stiger også i markedsandele, men ikke så meget som fiber. Grunde til det stiger er blandt andet, man ikke længere behøver tv-pakke, og at det oftere kan levere høje hastigheder end kobber, der ikke har udviklet sig i samme tempo. Der rulles stadig coax-kabler ud, men fiber bliver oftest foretrukket i dag.



Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning