Bredbånd – de vigtigste råd på én side

Der er mange ting, du skal tage stilling til, når du skal købe bredbånd. På Bredbåndsmatch.dk har vi hundredevis af artikler om emnet.

Det kan dog være svært at gennemskue, hvornår man er kommet gennem de ting, man bør have styr på, når man køber internet. Derfor har vi lavet denne guide, hvor vi har samlet alle de vigtigste informationer på én side. Når du har læst dette, er du derfor godt rustet til at købe bredbånd, og hvis du savner informationer eller uddybninger om et af emnerne, kan du altid læse vores mere specifikke guides om eksempelvis hastigheder eller bestemt udstyr.

Denne guide handler om bredbånd, men vi har også skrevet en samlet guide for mobilt bredbånd, hvor alle de gode råd er samlet.

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 100/30 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1592 kr. 199 kr.
(min. pris: 1592 kr.)
Mere info 100/25 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1392 kr. 199 kr.
(min. pris: 1392 kr.)
Mere info 100/30 Mbit
(minimum: 5 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1314 kr. 219 kr.
(min. pris: 1314 kr.)
Mere info 300/60 Mbit
(minimum: 280 / 50 Mbit)
6 mdr. 2693 kr. 399 kr.
(min. pris: 2693 kr.)

Generelt om bredbånd

Stort set alle danskere har brug for en bredbåndsforbindelse. Det er efterhånden blevet essentielt, hvis du vil holde styr på din økonomi, arbejdssituation og kontakten til de offentlige myndigheder.

Mange bruger også internettet til at holde sig opdateret på nyheder og til ren underholdning, og der er næsten uendelige muligheder på nettet. Med en almindelig bredbåndslinje kan du bruge din forbindelse både som redskab til at løse vigtige opgaver, men også som en forbindelse der giver adgang til underholdning, uanset om det er spil, videoer eller noget helt tredje.

I dag bliver alt almindeligt bredbånd reelt solgt uden forbrugsgrænser – det vil sige, du kan bruge nettet alt det, du vil, uden det koster ekstra – og omvendt sparer du ikke andet end strømmen ved at bruge nettet meget lidt på en traditionel bredbåndslinje.

Hastighed

Når du køber bredbånd er det især hastigheden, der afgør prisen. Hastigheden angiver, hvor hurtigt du kan sende og ikke mindst modtage informationer fra internettet. Hvis der står et tal, er det den hastighed du modtager informationer med. Hvis der står to, er det første tal den hastighed du modtager informationer med, og det andet tal den hastighed du sender informationer med.

For langt de fleste betyder det klart mest, hvor hurtigt du modtager informationer. Det er eksempelvis dette, der afgør, hvor hurtigt du indlæser en hjemmeside, og hvor god din forbindelse er til tv-streaming og download af store filer.

Til almindelig besøg af hjemmesider behøver du efterhånden ikke lægge den store vægt på hastigheden. Selv med de langsomste forbindelser, vil du ikke opleve ventetid af betydning på ret mange hjemmesider.

Til gengæld har hastigheden stor betydning, hvis du vil streame tv. Til langt de fleste behov er 4 Mbit eller mere dog nok, men vil du gerne kunne se tv helt uden problemer og i fornuftig kvalitet, bør du overveje højere hastigheder.

Hastigheden har også stor betydning, når du henter filer ned fra nettet. Det kan eksempelvis være et program eller spil, du skal installere, eller det kan være familiebilleder. Har du tålmodighed, går det dog som regel relativt hurtigt, men downloader du rigtig meget, kan du sikkert ikke få en høj nok hastighed – de fleste af os kan dog fint vente lidt tid på, at de få filer, vi henter, bliver hentet ned.

Har du flere computere på nettet samtidig, bør du dog lægge lidt mere vægt på hastigheden. Ved almindelig surf har det dog ikke den store betydning, hvor mange computere der er på nettet, så længe det ikke er hele familien inklusive grandfætre, der får adgang til internettet.

Men hvis bare én computer downloader en fil eller ser en video i god opløsning, kan den tage alt hastigheden, så de øvrige computere får problemer – også når de bare besøger hjemmesider. En god tommelfingerregel er at have et sted mellem 4 og 8 Mbit pr. computer, hvis der skal være mulighed for at streame fra nettet, uden det lammer hastigheden. Skal der ikke streames, er 2 Mbit pr. computer som regel rigeligt. Ofte vil 15-20 Mbit være et godt valg for familier, medmindre man har stort behov for høj hastighed.

For personer, der bor alene, vil 8-15 Mbit som regel være mere end rigeligt, og i flere tilfældet vil 2-4 Mbit også være godt nok, for man har vitterligt ikke brug for mere, hvis man ikke vil downloade filer eller se videoer og høre musik over nettet.

Hvis der er angivet en minimumhastighed ved et abonnement, er det den hastighed, du vil være helt sikker på at modtage – men omvendt risikerer du altså også, at hastigheden er så lav, og i så fald vil den normalt være det konstant. Som regel vil du dog modtage meget tæt på den hastighed, de annoncerer med, og det er altid dette, der vil være målet, så det er kun, hvis det teknisk ikke er muligt at levere nok ved netop dig, at du kommer lavere end den angivne hastighed – men altså aldrig lavere end minimumhastigheden, hvis udbyderen skal leve op til abonnementsaftalen.

Bindingsperioden

Du er ret beset altid bundet til abonnementet hos din internetudbyder, og som privatperson er det altid i seks måneder – loven siger nemlig, at bindingsperioden ikke må være længere. Ofte kan du dog betale dig ud af bindingsperioden.

Enkelte udbydere tilbyder bredbånd uden bindingsperiode, men så er det som regel, fordi de kræver, du også har andre ydelser fra dem – som regel tv. Vær opmærksom på at udbyderne har minimumhastigheder for bredbånd, hvis de ikke kan garantere, de kan leve op til hastighedsangivelsen. Er hastigheden under minimumhastigheden, bør du kunne komme ud af dit abonnement, selv om bindingsperioden ikke er udløbet. Udbyderen skal dog have fået mulighed for at rette fejlen.

Udstyr

I udgangspunktet følger alt det nødvendige udstyr med alle traditionelle bredbåndslinjer i Danmark. Det er dog ofte standardudstyr, der ikke nødvendigvis lever op til det behov, du har som bruger.

Eksempelvis kan du i sjældne tilfælde komme ud for, der ikke følger trådløs router med. Derfor skal du altid være opmærksom på, om det er en trådløs router, der følger med, hvis du har brug for at kunne tilslutte dig internettet via et trådløst netkort. Hvis ikke det er en trådløs router, kan du dog som regel betale ekstra for at få det med – hvor meget det koster er forskelligt fra udbyder til udbyder, men det koster sjældent mere end nogle få hundrede kroner ekstra.

Du skal også være opmærksom på, at de kabler, der følger med er meget korte, så skal din computer stå et stykke fra routeren og være tilkoblet med kabel, må du selv ud og investere i et længere netværkskabel – igen koster det dog ikke mere end maksimalt et par hundrede kroner, og det kan købes ved de fleste elektronikforhandlere. Der følger også kun ét netværkskabel med, så skal du have flere computere på nettet via kabel, skal du selv investere i ekstra kabler.

Du skal også sikre dig, at der rent faktisk følger router med, hvis du skal have flere computere på nettet samtidig. Det gør der næsten altid, men i sjældne tilfælde kan du opleve, at der kun følger modem med. Modem giver nemlig kun mulighed for at få 1-2 computere på nettet, da de hver computer skal have deres egen IP-adresse – den tekniske forklaring er en smule avanceret, men det vigtige for dig er, at du med en router kan have reelt alle de computere på nettet, som du har lyst til.

Hvilke udbydere findes der?

Der er rigtige mange danske internetudbydere. Langt hen af vejen er det de samme produkter og priser, de tilbyder, og uanset udbyder er det de samme sider, du får adgang til.

Se vores liste over de væsentlige og landsdækkende danske internetudbydere

Skal jeg have besøg af en tekniker?

Når du køber bredbånd, skal du som regel tage stilling til, om du vil have en tekniker ud og slutte dine computere til nettet for dig, eller om du vil lave en “gør-det-selv”-installation.

Og bare rolig: du skal hverken igang med boremaskine eller skruetrækker. I bund og grund er det ikke meget sværere at tilslutte udstyret, end at tilslutte eksempelvis en printer. Der er en guide med, der forklarer, hvordan kablerne skal sidde, og hvordan du eventuelt får udstyret til at fungere, når det er sluttet rigtigt til. Som regel vil du ikke opleve problemer, men kommer du i bekneb og har lyst til at tage en hammer og ødelægge udstyret, kan du altid ringe til support-linjen, og forsøge at finde frem til problemet, så du ikke ender med at splitte udstyret af i 1000 stykker.

Er du meget usikker på computere, kan det dog være rart med den tryghed, at der kommer en tekniker forbi og har ansvaret for, at det hele kommer til at virke. Normalt koster det tæt på 1000 kroner hos alle udbyderne, så der er betydelige penge at spare. I enkelte tilfælde – eksempelvis hvis der aldrig har været internet på adressen – kan det dog være nødvendigt at få en tekniker på besøg. Selv om det er nødvendigt, skal du i udgangspunktet stadig betale for det.

Priser

I nedenstående tabel kan du se udvalgte priser på almindeligt bredbånd. Vi har både skrevet mindsteprisen og månedsprisen. Generelt anbefaler vi, at man lægger vægt på begge dele, men især mindsteprisen. Månedsprisen kan nemlig variere over tid, mens du kan regne helt med mindsteprisen.

Det siger dog sig selv, at du ikke skal købe et abonnement, der er billigst over de næste seks måneder, men hvor gevinsten lynhurtigt bliver indhentet herefter – generelt er månedspriserne dog ret ens ved udbyderne, og de vil formentlig fortsætte med at læne sig op af hinanden, når de fastsætter priser.

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 300/60 Mbit
(minimum: 280 / 50 Mbit)
6 mdr. 2693 kr. 399 kr.
(min. pris: 2693 kr.)

Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning