Se tv via internettet

Vil du se tv via dit internet? Der er masser af muligheder for at streame tv, serier, film og sport

Der er et væld af forskellige produkter, med forskelligt fokus. Typisk betaler du et fast månedligt abonnement – priserne stiger især, hvis du vil have adgang til sport.

Blandt løsningerne for at se videoer på nettet via streaming er Youtube.com. I denne artikel vil vi dog primært fokusere på de streamingmuligheder de danske tv-stationer tilbyder, men Youtube tilbyder også mange spændende muligheder for at se især musikvideoer og socialt indhold.

Også Netflix har opnået en høj popularitet på kort tid, og er i dag en af de mest brugte streamingtjenester. Desuden er der flere tv-kanaler og rettighedshavere, der har streamingtjenester, og det betyder, du også kan streame sport via nettet. På det område er Viaplay fremme med større pakker, der gør det muligt at se et bredt udvalg af sport.

Hvad kræver streaming?

Når du streamer skal du selvfølgelig have nok hastighed, så du kan nå at “hente” indholdet til din computer i tilstrækkeligt tempo i den rigtige kvalitet. Mange overvurderer dog, hvor meget hastighed, det kræver, selv om streaming er en af de mest krævende netaktiviteter.

For at streame HD-kvalitet anbefaler vi, at du har 6-8 Mbit pr. enhed, der skal streame på samme tid – vil du op i 4K-kvalitet, skal du op omkring 30 Mbit, men husk det sætter både krav til streamingtjeneste og dit udstyr at streame 4K. Mange giver som det første internetforbindelsen skylden, når streamingen hakker, men ofte ligger grunden andre steder.

Ofte er det nemlig nærmere computeren, der er årsag til, at streamingen hakker. Hvis du synes streamingen kører dårligt, anbefaler vi, at du forsøger at skifte browser, ligesom du kan overveje at tilslutte din enhed via kabel, hvis det er praktisk muligt.

Hvis du har for langsom hastighed, vil du typisk opleve, at streamingen helt stopper med jævne mellemrum – typisk under et minut imellem hver gang. Her vil den indhente lidt, før den igen afspiller. Hvis problemet er din computer, vil du til gengæld nærmere opleve, at billedet hakker. I begge tilfælde vil du også typisk opleve, at kvaliteten af billedet indimellem bliver ringere.

De forskellige hjemmesider og produkter til tv via nettet

Viaplay

Viasat tilbyder via Viaplay adgang til et stort udvalg af sport, ligesom du får adgang til mange af serierne fra TV3-kanalerne samt et udvalg af film. Hvis du ikke har brug for sportsadgangen er der generelt ret billige pakker, mens du med sportsadgang kommer op på et større beløb, men til gengæld også får adgang til fodbold fra blandt andet Superligaen, Premier League, Champions League og La Liga, ligesom der er golf, formel 1, NFL, tennis og meget mere.

Viaplay har også adgang til serier, der ikke er en del af Viasat-kanalernes sendeflade, ligesom der er et bredt filmudvalg.

Se Viaplays pakker

Telia TV

Telia tilbyder mere traditionelle tv-pakker via streaming. Det betyder, at du som kunde ved andre selskaber også kan bruge Telias tv-løsninger, der indeholder ganske almindelige tv-kanaler, hvor du kan se deres almindelige programflade. Dermed kan Telias tv-løsning erstatte dit traditionelle tv-abonnement eller gøre, du ikke behøver have et tv til at stå at fylde, men i stedet kan bruge din bærbare computer eller tablet.

Se Telia TV’s pakker

Netflix

Netflix tilbyder især serier og film, hvor du kan streame alt hvad du vil for 79 kroner om måneden. I udlandet har de udkonkurreret flere fysiske videoudlejere, og de er også på kort tid blevet store i Danmark, hvor det ofte er dem, man først tænker på, når man taler streaming. De har både danske og udenlandske film, og normalt tilbyder de, at du kan få en måneds gratis adgang, så du kan se, om deres produkt er noget for dig.

De har både nyere film, men også film med lidt ældre dato, og så har de et bredt udvalg af store serier – især amerikanske og egenproducerede engelsk sprogede serier.

Besøg Netflix’ hjemmeside

DR.dk/tv (gratis)

Da DR er finansieret gennem licensmidlerne, er det gratis at streame tv gennem DR’s hjemmeside. Du kan se de fleste programmer fra DR, også efter de er blevet sendt, så er du gået glip af Bonderøven kan du se det via DR’s hjemmeside.

Du kan også vælge at se tv-kanalerne live, så hvis der er uenighed om programvalget, kan man sætte sig foran computeren og se programmet online, hvis det er et DR-program.

Du skal dog være opmærksom på, at der er programmer, der ikke er adgang til via nettet. Det gælder især udenlandske serier og både danske og udenlandske film. Der er dog adgang til nogle.

DR har også et arkiv med ældre programmer. Du kan derfor her se alt fra den allerførste TV-udsendelse, til afsnit af Husk lige Tandbørsten og andre mere eller mindre gamle klassikere. Der bliver løbende udskiftet i især det ældre udvalg, og generelt kan du ikke bare se samtlige programmer fra en serie.

TV2 Play

TV2 Play er TV2’s hjemmeside med tv-programmer på nettet. Du får adgang til de fleste TV2-programmer fra alle TV2’s programmer. Der er blandt andet også adgang til film – også med relativt nye produktionsdatoer. Nogle af filmene koster dog penge at leje ud over det, du allerede skal betale for dit abonnement.

Du kan vælge mellem forskellige abonnementer – blandt andet et sportsabonnement, der giver dig adgang til rigtigt meget sport, både fra TV2, TV2 Sport og Canal 9. Der er også enkelte gratis programmer på TV2 Play. TV2 Play kan fåes billigere, hvis du kan acceptere reklamer, og du kan mod merpris få adgang til at se TV2’s kanaler live – sidstnævnte vil dog altid være med de normale reklamer.

Tidligere hed TV2 Play “Sputnik”

Dplay

Dplay er kanal 4, 5 og 6’s streamingside på nettet. Der er blandt andet adgang til deres realityprogrammer, og der er ofte snigpremiere på nettet. Der er i sportpakken adgang til en del rettigheder. Blandt andet fodbold fra Superligaen og Euro League, ligesom der er cykling og tennis-rettigheder med mere.

Generelt satser de mest på programmerne, du kender fra Kanal 4, 5, 6’eren og Canal 9 og nogle udenlandske kanaler, hvor Discovery Channel og Animal Planet er blandt de mere kendte. Desuden satser de på deres sportsrettigheder, hvor også Eurosport-rettighederne er med.

HBO Nordic

HBO har givet adgang til deres amerikanske serier via HBO Nordic, og derudover får du også adgang til en lang række film, som du altså kan streame lige når du vil. HBO Nordic har blandt andet Game of Thrones, men derudover også en lang vifte af andre markante serieproduktioner.

Cmore

Cmore har især et flot udvalg af film, og har også et glimrende udvalg af serier. Der er både dansk, skandinavisk generelt og udenlandsk indhold, herunder selvfølgelig en del af de store amerikanske filmtitler. Umiddelbart står de stærkest på filmdelen, men har omvendt også adgang til nogle danske serietitler, der vil være interessant for nogle. Der er også mulighed for at få adgang til Golf mod en merpris, ligesom man også blot kan nøjes med at købe adgang til Golfindholdet.

Hvad skal jeg være opmærksom på i forbindelse med web-tv?

Se hvilke hastigheder, der passer til eksempelvis streaming

De fleste muligheder koster penge, og du skal være opmærksom på, at hvis du starter et abonnement løber det som regel automatisk, så du skal huske at afmelde det igen, hvis du kun vil bruge det i eksempelvis en måned.

Der bruges mange ressourcer på at streame tv, og eksempelvis anbefaler DR’s streamingside, at man mindst har 2 Mbit – på mange sider er mere dog nødvendigt, og jo højere hastighed, jo bedre kvalitet vil du også modtage – med 8 Mbit kan du dog uden problemer modtage HD-kvalitet fra streamingtjenesterne. Streamer du fra flere enheder samtidig, skal du altså afsætte 8 Mbit pr. enhed – skal tre streame på samme tid skal du altså have 3×8 = 24 Mbit. Derudover skal der eventuelt afsættes hastighed, hvis du har andre enheder på nettet samme tid, men generelt er det klart streaming, der for de fleste suger mest hastighed.

Streaming bruger også rigtig meget data, og hvis du bruger mobilt bredbånd kan du hurtigt føle dig som en person på gaveindkøb lillejuleaften. Du kommer sikkert i gang med optimisme, men hurtigt vil du indse, at der er alt for proppet til, at det kan fungere – på samme måde vil du med mobilt bredbånd hurtigt kunne nærme dig forbrugsgrænser, så det pludselig er helt umuligt for dig at streame.

Bredbånd der passer til streaming

Vi har samlet priser, der passer til streaming af tv via dit bredbånd. Vil du streame fra en computer, kan du nøjes med 10 Mbit – vil du streame fra to-tre computere, bør du gå efter 20 Mbit, og vil du streame fra endnu flere computere, skal du op på endnu højere hastighed.

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 25/2 Mbit
(minimum: 14 / 0.89 Mbit)
6 mdr. 1245 kr. 249 kr.
(min. pris: 1245 kr.)
Mere info 100/30 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1892 kr. 249 kr.
(min. pris: 1892 kr.)
Mere info 300/60 Mbit
(minimum: 280 / 50 Mbit)
6 mdr. 1995 kr. 399 kr.
(min. pris: 1995 kr.)

Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning