Sådan styrer du dit privatliv på Facebook

Facebook gør det muligt at følge med i andres liv og lade andre følge med i dit liv. Men det er også rart at have kontrol med, hvem der kan se din profil, og hvad de kan se.

Du kan gøre dig mere eller mindre synlig overfor omverdenen på flere måder:

Folk der ikke er venner med mig, skal ikke kunne se fremtidigt indhold på min profil (statusopdatering, etc. – du vil stadig dukke op i søgninger)

  1. Tryk på tandhjulet yderst til højre i topbjælken
  2. Tryk på ”privatindstillinger”
  3. Øverste punkt giver dig mulighed for at rette, hvem der kan se dine opdateringer

Folk der ikke er venner med mig, skal ikke kunne se mine tidligere opslag

  1. Tryk på tandhjulet yderst til højre i topbjælken
  2. Tryk på ”privatindstillinger”
  3. Find punktet “Begrænse målgruppen for tidligere opslag”
  4. Tryk “Begrænse gamle opslag” og bekræft dette, hvis du er sikker

Hvordan gør jeg, så alle ikke kan tilføje mig som ven?

  1. Tryk på tandhjulet i topbjælken
  2. Tryk på ”privatindstillinger”
  3. Gå ned under “Hvem kan kontakte mig”
  4. Vælg ”venners venner” under ”Hvem kan sende dig venneanmodninger” – du kan ikke begrænse mere end dette

Hvordan ser en ven/ikke ven min profil?

  1. Tryk ind på din profilside med væg
  2. Der hvor der normalt er et bredt coverbillede er der yderst til højre et tandhjul – tryk på dette
  3. Vælg “Få vist som”
  4. Som standard ser du profilen som andre ser den – du kan også klikke på “Få vist som bestemt person”
  5. Skriv i så fald navnet på den ven, du gerne vil se din egen side som, efter du har trykket på knappen
  6. Du ser nu siden, som den valgte person ville se den

Vær opmærksom på, at dine venner kan se dele af din profil forskelligt. Især er det forskelligt, hvilke billeder to forskellige venner kan se på din profil afhængigt af, hvilke fælles venner I har.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning