Oister åbner for 4G
Oister har tidligere annonceret, at de ville åbne for 4G – og det er sket fra i dag.
Hos Oister skal du betale for at få adgang til 4G-signalet. Det vil for mobilt bredbånd koste 30 kroner om måneden, mens det for mobilabonnementer vil koste 20 kroner om måneden. For at få 4G, skal man tilkøbe det, efter standardabonnementet er taget i brug.
Dermed har det ingen betydning for abonnementet for kunder, der kun kan eller vil modtage 3G-signaler grundet udstyr eller behov.
Oister er ejet af 3, og bruger derfor naturligvis også 3’s netværk til 4G.
4G har trukket ud
Generelt har 4G i reklamer og medier fået meget omtale på trods af dækningen endnu ikke er specielt bred. Flere udbydere har måttet udskyde åbningen. Eksempelvis har Telmore på et tidspunkt skrevet, de ville åbne i løbet af 2012 – dette blev senere ændret til i løbet af 2013, mens årstallet nu er helt fjernet, selv om man siden sommeren har meldt ud, at man tester 4G.
Hos CBB er man gået endnu længere væk – 4G-åbningen er decideret udskudt på ubestemt tid. Det på trods af at ligeledes CBB-ejede Bibob for nyligt åbnede for 4G.
Udover Oister og Bibob, tilbyder også Call me og DLG Tele 4G – begge på Telias netværk. Det samme gør naturligvis netværksejerne 3, TDC og Telia/Telenor, der har fælles 4G-netværk.
Hvornår får jeg noget ud af 4G?
Faktisk kan det også være positivt for 3G-abonnenenter, at flere kunder får adgang til 4G. Brugen af 4G betyder nemlig, at der er mere ”plads” på 3G-masterne, og dermed er chancen for spidsbelastningsproblemer mindre.
4G er fortsat primært forbeholdt byområderne, men siden januar har især TDC og til dels også 3 udrullet voldsomt. Ved årsskiftet dækkede de begge 50 procent af befolkningen, mens Telia/Telenor var foran med 75 procent af dækningen. Siden har TDC umiddelbart overhalet Telia/Telenor, der har stået ret stille på 4G-området grundet sammenlægning af 3G-netværk, og også 3 er på det seneste kommet nærmere, selv om man fortsat står med den svageste 4G-dækning. I august var udmeldingen fra 3, at man dækkede 60 procent af danskerne.
4G er især interessant, når man vil lave mere krævende ting fra via sin mobile dataforbindelse. Det betyder stort set intet ved almindelig surf, men vil du eksempelvis streame eller downloade større filer, kan du få en langt bedre oplevelse med 4G-signal.
Mere viden
Læs om 4G på Oisters hjemmeside.
Oister åbner for 4G
Oister har tidligere annonceret, at de ville åbne for 4G – og det er sket fra i dag
Læs mereAlle 3G-master er delt mellem Telia og Telenor fra marts
Hvis tidsplanen holder vil Telia og Telenor dele 3G-netværk fuldt ud ved udgangen af marts – København bliver sidste by
Læs mereEfterspørgslen efter højhastighedsbredbånd stiger
Andelen af danskere, der har 30 Mbit eller mere er steget markant det seneste halve år. Det viser de seneste tal fra Erhvervsstyrelsen
Læs mereK: Træk etableringsudgiften for fiber fra i skat
Flere partier og organisationer har allerede lagt op til, at Teleforliget fra 1999 skal ændres – og nu kommer Konservative med et konkret forslag, som skal være med til at give bedre internet i yderområderne
Læs mereUdbydere og organisationer vil have Teleforlig opdateret
En lang række organisationer og teleudbydere ønsker, at erhvervs- og vækstminister ser på Teleforliget fra 1999, som i deres øjne er forældet
Læs mere