Køb grøntsager på nettet

Har du svært ved at få grøntsagsindkøbene til at passe ind i hverdagen, eller vil du bare gerne have grøntsager leveret direkte til døren?

Der er flere gode muligheder for at købe grøntsager i en netbutik, som bliver leveret friske direkte til din adresse eksempelvis hver uge.

Abonnerer du på en kasse vil indholdet typisk blive tilpasset sæsonen, så du altid får de forskellige ting, når de er i sæson og altså har den bedste smag. Typisk vil man vælge at få leveret kassen hver uge, men man kan også vælge andre intervaller.

Et af de mest populære valg er Aarstiderne.com, der leverer i hele landet og har masser af muligheder at vælge imellem. Du køber i princippet én kasse af gangen, og kan således altid kommet ud af abonnementet, hvis du vælger at abonnere på en (eller flere) af kasserne.

Du kan vælge mellem flere forskellige typer pakker, alt efter hvad du er mest interesseret i og hvor stor din husholdning er. Der er pakker, der passer til enkeltpersoner, og der er pakker, der passer til den store familie. Aarstiderne sælger ud over frugt og grønt også blandt andet kød. Det er i udgangspunktet ikke nødvendigt, at være hjemme, når varerne kommer.

De fleste kasser koster mellem lidt over 100 kroner og op mod omkring 250 kroner (gratis levering, hvis kassen koster over 170 kroner). For det beløb får du altså frugt og grønt, der passer til de flestes behov i en uges tid. I udgangspunktet er det formentlig ofte billigere at købe direkte i supermarkedet, men omvendt er du her fri for bøvlet med at tage i supermarkedet, samtidig med du kun får økologiske grøntsager. Hos Aarstiderne får du også refunderet en del af beløbet, hvis enkelte varer er dårlige, når kassen er kommet.

Flere danske supermarkeder tilbyder også mulighed for at levere varer, herunder frugt og grønt, til din adresse. Her vil du typisk ikke abonnere, men i stedet skulle lave en ny bestilling fra gang til gang. Det kan også være nødvendigt, du er hjemme på leveringsdagen.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning