Kan andre følge med i, hvad jeg laver på nettet?

Din udbyder vil have filer med informationer, der kan give et overblik over, hvad du har lavet.

Filerne kaldes ofte logfiler, og vil kunne udleveres til politiet, hvis du er mistænkt for kriminalitet. Reglerne er skrevet i Logninsbekendtgørelsen.

Mange fagfolk har kritiseret Logningsbekendtgørelsen for at være ubrugelig, og der er ingen fare for, at internetudbyderen sidder og kigger på din logfil – der skal være mistanke ud over det sædvanlige, før filerne bliver åbnet, så som almindelig internetbruger behøver du ikke frygte, at logfilerne bliver åbnet.

Hvem kan samle data om mine aktiviteter?

Ejeren af en hjemmeside kan se, hvilke IP-adresser der besøger siden. Det giver dem ingen reel information om, hvem du er – men hvis de melder dig til politiet for ulovligheder, har politiet mulighed for at finde frem til dig med ip’en. Samtidig kan ejeren af en hjemmeside spærre for din adgang til siden, så længe du kommer fra den samme ip. Med en IP kan man også få indblik i hvilken del af landet, du bor i og hvilken udbyder du har.

Dem der har adgang til din computer kan også se, hvilke sider du besøger. Det vil sige, at din arbejdsgiver i udgangspunktet kan se, hvad du laver på nettet, ligesom man meget let kan se, hvilke sider du har besøgt – har du administrator rettigheder i dit styresystem, kan du dog fjerne historikken, men en netværksadministrator kan stadig se, hvilke sider du har besøgt.

Du kan også trykke “ctrl + shift + n”, hvis du bruger Google’s browser, der hedder Chrome, når du besøger en hjemmeside. Det åbner et vindue, hvor der ikke bliver gemt cookies eller anden information på din computer. En netværksadministrator kan dog også her stadig se, hvilke sider du besøger, hvis han eller hun overvåger netværket.

Trådløse netværk

Sidder du på trådløst netværk på en café eller lignende, kan man reelt også ofte spore, hvad du foretager dig. Det er ulovligt, og derfor behøver du næppe frygte, at indehaveren sidder med en café latté og følger med i dine aktiviteter – til gengæld kan der være personer med lav moral på eller i nærheden af caféen, der sporer dine aktiviteter. Sandsynligheden er ikke specielt høj, men du bør alligevel undgå at bruge forbindelsen til fortrolige aktiviteter.

Er forbindelsen krypteret, behøver du ikke frygte noget – hvis der står den er krypteret med WPA (meget gerne efterfulgt af et 2-tal) under titlen på det trådløse netværk, er forbindelsen sikret – der kan også stå, den er sikret med WEP, men den teknologi er forældet, og giver dig meget ringe sikkerhed.

Husk dog på, at ejeren af netværket stadig kan overvåge aktiviteter – så selv om forbindelsen er krypteret, skal du stadig kunne stole på personen, der stiller netværket til rådighed. Desuden er det principielt ulovligt at logge på et netværk, der ikke burde være åbnet.

Er du på dit eget trådløse netværk, kan du også risikere, at naboen kan følge med i, hvad du laver på nettet. Du bør derfor sikre dit netværk, så naboer eller andre ikke kan logge på eller følge trafikken.

Huawei og overvågning

Huawei er blevet mistænkt flere gange for at have spionage på deres enheder – kritikken bunder blandt andet i, at det er en kinesisk virksomhed. De har dog flere gange givet forskellige interessanter adgang til kildekoden, og i det hele taget virker det utænkeligt, at den markedsførende aktør af USB-modems skulle lægge spionage software på deres enheder.

Huawei er verdens største leverandør af USB-modems, og i Danmark sælger alle internetudbyderne deres abonnementer med Huawei USB-modems, når der følger udstyr med.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning