Waoo! tilbyder 500 Mbit fra maj

Fra 1. maj tilbyder Waoo! kunderne nye høje hastigheder på 500/500 Mbit og 250/250 Mbit.

På nuværende tidspunkt har Waoo! faktisk ikke de højeste markedsførte hastigheder til privatkunder, men med de nye hastigheder, vil de igen have de højeste hastigheder på markedet. Waoo! erkender dog selv, at de nye hastigheder ikke er for alle.

– Vi ser hvordan de nye megatrends, såsom videostreaming og brug af trådløse enheder i hjemmet, hele tiden rykker grænsen for, hvad der er en god, høj hastighed for de danske kunder. Jørgen Stensgaard, adm. direktør i Waoo!

– Produktet er selvfølgelig et luksusprodukt til de forbrugere, som har et særligt stort behov for kapacitet, men vi har en klar forventning om, at bredbåndsbehov i de kommende år vil stige markant. Vi ser hvordan de nye megatrends, såsom videostreaming og brug af trådløse enheder i hjemmet, hele tiden rykker grænsen for, hvad der er en god, høj hastighed for de danske kunder, siger Jørgen Stensgaard, adm. direktør i Waoo! i en pressemeddelelse.

Waoo! vil også på de nye hastigheder have hastighedsgaranti, og de oplyser i pressemeddelelsen, at de uden problemer kan skrue op for både download- og uploadhastigheder på én gang.

Høje priser på 500 Mbit

Ifølge pressemeddelelsen har Waoo! rullet fiber ud til hver fjerde danske husstand. Blandt disse vil 75 procent fra 1. maj kunne få de nye hastigheder.

Waoo! har desuden oplyst til Computerworld, at prisen på 500/500 Mbit bliver 999 kroner om månedens, mens man kan slippe for det halve i abonnement for 250/250 Mbit.

For langt de fleste forbrugere er hastighederne dog højere end behovet, og i forvejen er mindre end hver tiende kunde på Waoo!’s nuværende højeste hastigheder på 90/90 Mbit ifølge tallene fra Computerworld.

Mere viden

Læs Computerworlds nyhed

Læs pressemeddelelsen fra Waoo!

Læs om Waoo!’s forsøg med 1000 Mbit internet i Dronninglund

Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning