TDC Hotspot

Alle kan få adgang til TDC’s Hotspots uanset udbyder. I udgangspunktet koster det dog penge.

Et hotspot er et område, der er dækket af trådløst netværk, du kan koble dig på og dermed komme online på nettet. Du kobler dig på præcist ligesom, når du kobler dig på via en trådløs router.

TDC har 700 hotspots i Danmark. Dem kan du bruge uanset din udbyder, men i udgangspunktet koster det penge. For 29 kroner kan du få adgang til TDC’s hotspots i 5 timer, og du betaler ikke for den mængde data, du bruger. Hastigheden er på op til 10 Mbit.

TDC Hotspots er dog mest interessant for TDC kunder. Har du mobilt bredbånd hos TDC har du nemlig i alle standardabonnementerne fri adgang til TDC Hotspots. Et af de mest interessante hotspots er placeret i DSB-togene mellem Aarhus og Købehavn.

Har du mobilt bredbånd fra TDC kan du altså gratis være på nettet mellem Aarhus og Købehavn, uden at blive afregnet for dit forbrug. Du skal dog huske, at logge på det trådløse netværk. For at være helt sikker på, at du ikke bruger af dit forbrug i dit abonnement er det en god idé helt at hive USB-modem’et ud af din computer.

Er du pendler på togruten og vil kun bruge mobilt bredbånd, når du kører i tog kan du derfor købe det mindste abonnement hos TDC, og alligevel bruge alt det data, du har lyst til.

Udover i toget, er der også TDC Hotspot på flere færger, ligesom der desuden typisk er på hoteller, en del Statiol tankstationer, flere golfklubber og campingpladser. De er altså ikke placeret steder, hvor specielt mange får et stort udbytte af dem – men spiller du meget golf eller er du tit på konferencer på diverse hoteller, kan det være værd at tage med i overvejelserne, når du skal vælge mobilt bredbåndsabonnement.

Læs mere om TDC Hotspot på TDC’s hjemmeside

Hvordan ser jeg, hvor der er hotspots

  1. Klik ind på TDC’s dækningskort.
  2. Klik på de to pile i øverste venstre hjørne af kortet, så en menu kommer frem.
  3. Sæt flueben ved “TDC hotspot”. Hvis du ikke kan sætte flueben, skal du først zoome ind på kortet.
  4. Herefter vil du kunne se TDC’s hotspots – du skal dog zoome en smule ind, før de bliver synlige

Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning