Uroligt bredbåndsmarked
Uroen ulmer på telemarkedet – efter nogle rolige år, har der især siden 2015 opstået stigende fokus på markedet.
Mange taler om, at det danske telemarked er et marked under pres, og det var også en af grundene til, at Telia og Telenor i december 2014 annoncerede, at de ville fusionere.
Imidlertid lykkedes det aldrig at blive enige med EU om vilkårene, og derfor besluttede de to selskaber i september at droppe planerne.
Det var ventet, at en fusion kunne skabe mere ro på markedet for de store spillere. En ro som en del udbydere – især de store spillere – er interesserede i. Derfor arbejder flere selskaber da også i meget høj grad med at konsolidere sig, og finde frem til kerneforretningen.
Telia har opkøbt DLG’s ejerandel i DLG Tele (og dermed også Mobilic, der er ejet af DLG Tele), Telenor har lagt Bibob og CBB sammen, så kun CBB fortsætter, og TDC har valgt at stoppe TDC-brandet til private, og i stedet fortsætte via en sammenlægning med YouSee.
Men alt dette kan meget vel blot være dråber i havet i forhold til, hvad der er i vente.
Flere mulige store ændringer
Der kan ske flere store ting på markedet – spørgsmålet er næsten bare hvornår.
Dels er det oplagt, at en af de fire store teleudbydere vælger at opkøbe eller fusionere med en af de andre. Her bliver der primært set på Telenor og Telia samt 3.
3 har flere gange meldt ud, at de er klar til opkøb, alt imens Telenor flere gange de seneste år har meldt ud, at de som sådan ikke behøver være på det danske marked. Til gengæld virker det mindre realistisk, at TDC er en del af kommende opkøb og fusioner af den kaliber, da det formentlig blot vil give endnu større problemer, end dem Telia og Telenor måtte gennem.
Fiberområdet er et andet område, der kan stå overfor store forandringer. Fiberområdet i Danmark har været langt mere opdelt i forskellige selskaber, der har hvert deres net, og derfor er der enorme geografiske forskelle på udbud og priser.
Stofa har satset hårdt de seneste år, og allerede indledt opkøb og/eller samarbejde med flere af energiselskaberne fra Waoo!, der dermed løbende er blevet mindre – i hvert fald geografisk. Det har derfor også længe virket nærliggende, at Waoo! på et tidspunkt vil ophøre som selvstændigt selskab, og Stofa har tidligere meldt ud, de var i forhandlinger med Waoo! om en overtagelse.
Waoo! har dog også sagt, at de er i forhandlinger med flere, og især TDC er sandsynligvis interesseret, men også Altibox kunne være interesserede. De er norskbaseret virksomhed, der i Danmark i forvejen arbejder sammen med en række energiselskaber om fiber i Vestjylland – omvendt ville det dog heller ikke være overraskende, hvis Altibox valgte at stoppe i Danmark.
Også Telia kunne være et bud, da de er begyndt at satse mere på tv-pakker via kobbernettet, og i den forbindelse kunne en større kundemængde fra Waoo! være særdeles interessant, når priser for tv-kanaler skal forhandles.
Fiber i to retninger
Stofa virker på mange måder, som den mest oplagte køber af Waoo!, men et opkøb fra TDC vil konsolidere deres position som ejeren af infrastrukturen til bredbånd i Danmark – lykkes det Stofa at udvide deres fiberforretning mærkbart, er de en reel konkurrent til TDC på det område.
Spørgsmålet er derfor også, om et opkøb på sigt kan føre til, at Stofa bliver tvunget ud i at åbne op for deres fibernet, ligesom TDC er blevet det på både kobber, coax og fiberområdet.
Så reelt kan ændringerne både føre til nye fiberspillere, monopollignende fiberudbud fra Stofa eller en underbygning af TDC’s monopollignende status, der allerede er reguleret med åben adgang, omend vilkårerne er markant mere brugt på kobberområdet indtil videre.
Alt dette sker samtidig med, at flere lokale fiberudbydere popper op, og især på Nordsjælland og i Københavnsområdet virker det til at blive mere og mere udbredt, at bolig- og ejerforeninger tager sagen i egen hånd, og i samarbejde med en mindre udbyder sørger for fibernet til beboerne i foreningen.
Det betyder også, at Danmark på fiberområdet nærmer sig tilstande, som man kender det fra blandt andet USA, hvor lokale udbydere har nettet, og oftest uden adgang for konkurrenter. Det betyder også fare for lokale monopoler, som er svære at kontrollere, men omvendt gør det det også muligt for, at de enkelte bolig- og ejerforeninger kan tage et aktivt medansvar for at sikre udvikling og et ordentlig udbud.
Man kan dog frygte, det vil ramme yderområder hårdt, da det her er sværere at lave en god forretningscase på samme måde, og skellet mellem udbud og pris, kan derfor blot blive større.
