Hvilke frekvenser bliver brugt til 2G, 3G og 4G?

For langt de fleste er det slet ikke nødvendigt nogensinde at skænke frekvenser en tanke, når det kommer til mobilt bredbånd eller mobiltelefoni.

Telefoner og udstyr solgt på det danske marked, virker næsten altid på alle danske netværk, men der kan være enkelte sjældne tilfælde. Eksempelvis virkede de første Iphone udgaver med 4G-teknologi ikke på alle danske 4G-netværk.

Det kan også have betydning for dig, der overvejer at købe udstyr fra udlandet. Køber du dit udstyr i eksempelvis USA, kan du nemlig ikke være sikker på, at det virker i Danmark. På samme måde kan der også være problemer, hvis du vil have dit danske udstyr med til udlandet.

Se hvordan du undersøger dækningen på de danske netværk

Det hurtige overblik

Der er groft sagt tre teknologityper: 2G, 3G og 4G. Der bruges forskellige frekvenser til hver teknologi – i de efterfølgende afsnit, kan du få nærmere indblik i frekvenserne, og hvad du har brug for at vide i forhold til udstyr og fordele/ulemper ved de enkelte frekvenser. Eksempelvis har ikke alle udbydere adgang til alle frekvenser.

  • 4G: 800, 1800 og 2600 MHz
  • 3G: 900 og 2100 MHz
  • 2G: 900 og 1800 MHz

Jo lavere tallet er, jo længere rækker en mast. Derfor er de højeste frekvenser mindre udbredte i yderområder, hvor de ikke gør den store forskel, mens de omvendt inde i byerne er med til at sikre hurtigt internet med færre spidsbelastningsproblemer.

Da masterne bliver forstyret af hinandens signaler, bliver det reguleret hvem der har rettigheder til at opsætte master på de enkelte frekvensbånd, ligesom det bliver reguleret, hvad båndene kan bruges til – det sker løbende i takt med behov hos forbrugere og de enkelte teknologier udvikler sig. Eksempelvis har 800 MHz båndet tidligere været brugt til tv-signaler.

Hvilke frekvenser bliver brugt til 4G(LTE)?

Til 4G er der tre forskellige frekvenser i brug. 800, 1800 og 2600 MHz båndene. 3 har ikke adgang til 800 MHz båndet, mens TDC og Telia og Telenors fælles netværk bruger alle tre frekvensbånd.

Inden for hvert bånd er der forskellige rettigheder, og derfor har udbyderne ikke nødvendigvis de samme forudsætninger.

3 kan få svært ved at følge med i den brede geografiske dækning, da 800 MHz båndet rækker længere med hver enkelt mast, og det er således lettere at komme ud i områder, der kommercielt set ikke er specielt interessante for udbyderne.

Generelt satser udbyderne på 800 MHz og til dels 1800 MHz-båndene i yderområderne, mens 2600 MHz båndet især er interessant i byerne.

LTE kan i bund og grund kun bruges til data på telefonen eller til mobilt bredbånd. Det bliver også løbende muligt at ringe via 4G, men det er endnu langtfra en selvfølge – hvis du ikke kan ringe via 4G, vil din telefon automatisk skifte til 2G eller 3G, når du vil ringe, hvilket vil kunne betyde nogle sekunders ventetid – flere steder kan man i dag få bedre 4G end 3G- og 2G-dækning, da frekvenserne er med til at sikre længere rækkevidde. Især hos TDC er der i dag bredere 4G-dækning end 2G og 3G.

Net1 bruger desuden deres 450 MHz rettigheder til LTE – de tilbyder dog udelukkende mobilt bredbånd, men dækker altså meget bredere end de øvrige. Priserne er dog lidt højere, og hastigheden lavere.

Hvilke frekvenser bliver brugt til 3G(UMTS,HSPA+, WCDMA, Turbo 3G)?

Længe brugte udbyderne i Danmark kun 2100 MHz båndet til 3G, men i dag er der også åbnet for 900 MHz båndet. Efterhånden er der en del master på 900 MHz båndet – ikke mindst i yderområderne, da masterne rækker længere, og dermed hjælper med at dække netop de yderområder, hvor udbyderne har svært ved at have kommerciel interesse i at nå ud.

Alle de danske mobilnetværk har licenser til både bruge 2100 og 900 MHz båndene – altså har både TDC, 3 og Telia/Telenor licenser på 3G-området.

3G kan deles op i flere typer, hvor HSPA+ og Turbo 3G er hurtigere end det traditionelle UMTS-signal. UMTS kan dog også nogle steder dække over HSPA+.

3G kan bruges til både data, men også til tale og sms på langt de fleste mobiltelefoner. Kun ældre mobiltelefoner kan ikke modtage 3G med udelukkende 2G. I Danmark er der stadig markant bredere 3G end 4G-dækning, selv om 4G ved flere udbydere haler kraftigt ind.

Hvilke frekvenser bliver brugt til 2G(EDGE/GSM)?

I Danmark bruger udbyderne 900 og 1800 MHz båndet til 2G signaler. Telia og Telenor har fælles 2G-netværk, mens TDC herudover er eneste udbyder med eget 2G-netværk. 3 har tidligere haft adgang til TDC’s 2G-master men er skiftet til Telia og Telenors netværk via en aftale med Telia om både 2G og 3G, når deres eget 3G- eller 4G-netværk ikke kan tilbyde dækning – du er dog på 3’s master så længe, du kan fange signal.

2G kan bruges til data på telefon og til mobilt bredbånd, men det er i praksis så langsomt, at det er tæt på ubrugeligt til netadgang, men til gengæld virker det glimrende til tale og sms. Telefoner der ikke har netadgang kan ofte kun modtage 2G-signaler, men ret beset alle smartphones kan som minimum også modtage 3G.

Hvilke “bands” svarer til hvilke frekvenser?

Ofte angiver telefoner og andet udstyr frekvenser som “bands” i stedet – altså det engelske ord for frekvensbånd. Dette dækker i bund og grund over det samme, som frekvenserne men det kan være svært at finde frem til, hvilke frekvenser, der er tale om. Bands-tallet følger ikke frekvensen på en logisk måde.

800 MHz båndet er “band 20”, og det er det 4G-bånd, der oftest kan være problemer med at modtage, hvis du har en europæisk telefon. Herunder finder du en liste over de relevante bands.

Det er samme band uanset om teknologien er 2G, 3G eller 4G – men telefonen kan ikke nødvendigvis modtage samme band i alle teknologier. Vi har også noteret, hvilke netværk der bruger båndene. Husk at 3 har adgang til Telias 2G- og 3G-netværk, men ikke selv har 2G-master – de har dog deres egne 3G-master, som vil være foretrukket fremfor Telias, ligesom de naturligvis har 4G-netværk.

  • Band 20: 800 MHz (4G, Telia-Telenor og TDC)
  • Band 8: 900 MHz (3G og 2G, alle netværk)
  • Band 3: 1800 MHz (4G og 2G, alle netværk)
  • Band 1: 2100 MHz (3G, alle netværk)
  • Band 7: 2600 MHz (4G, alle netværk)

Net1 er ikke medtaget i listen, da de ikke tilbyder mobiltelefoni. Deres 4G-teknologi kører på 450 MHz-båndet, som der er det eneste, de har adgang til – til gengæld er de også alene på frekvensen til LTE. 450 MHz-båndet kører på band 31.

Hvilke lande bruger de samme frekvenser som Danmark?

Det kan være vigtigt at kende til andre landes frekvenser, hvis du rejser til udlandet, og har brug for mobilsignal på din telefon. Det kan også gøre det lidt lettere at finde frem til, hvilke lande man kan købe mobiltelefoner i.

Det er desværre svært at stille helt generelt op, men i udgangspunktet bliver de samme frekvenser brugt i Europa – der kan være enkelte undtagelser. Også i Asien bliver der relativt ofte brugt de samme frekvenser som i Danmark, men her er der flere undtagelser(særligt i Japan). Australien og Afrika har også en del undtagelser (særligt for 4G). USA/Canada og Sydamerika er områder, der adskiller sig meget markant fra danske frekvenser, og du vil sjældent støde på de samme frekvenser i disse områder.

Bemærk dog at en del telefoner og udstyr understøtter brug på mange forskellige frekvensområder, og oftest virker din mobiltelefon således også i eksempelvis USA, selvom signalet skal fanges på andre frekvenser. Det er dog ikke en selvfølge, og ofte kan du kun modtage på enkelte frekvenser.

Link til udbydernes dækningskort

Via dækningskortene kan du se, hvor god dækning udbyderen har i forskellige områder. Dækningskortene viser dog intet om, hvilke frekvenser masterne kører på. Hvis du vil kende frekvenserne på masterne i nærheden af der, hvor du vil bruge din forbindelse, skal du i stedet kigge på mastedatabasen. Her kan du se masterne og klikke dig ind på hver enkelt, hvor du kan se, hvilke udbydere, der har master på placeringen og hvilken frekvens, masterne kører på. Bemærk dog at nogle master rækker længere end andre. Jo lavere frekvens, jo længere rækkevidde. Derfor kan det let være en 800 MHz 4G-mast, du bliver koblet på, selvom der er en 2600 MHz mast meget tættere på.

Nedenfor har vi samlet udbydernes dækningskort.

Bemærk i øvrigt, at du på Telenors dækningskort kan vælge din enhed. Gør du det, vælger den automatisk master fra, som du ikke kan modtage signal fra – og det gælder både for teknologi og frekvensområde. Har du en af de få telefoner, der ikke kan modtage alle frekvenser, vil du dermed ikke se forkerte oplysninger.

Udbyder Netværk Link til dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text 3 Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text TDC Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor Se dækningskort
some_text Telia-Telenor eller TDC* Se dækningskort
some_text 3 Se dækningskort
some_text Net1 (CDMA)
(Kun med trådløs router**)
Se dækningskort

Flere udbydere kræver ekstra månedspris, hvis du vil have 4G-adgang - husk at også dit udstyr skal understøtte 4G. Alle udbydere kan i udgangspunktet tilbyde 4G.
* Hos Mobilic kan du vælge enten TDC's eller Telias netværk, men har kun adgang til ét af gangen. 10 GB 3G mobilt bredbånd er dog kun tilgængeligt på TDC's netværk.
** Net1 kører på en anden teknologi, der dækker bredere med med lavere hastighed. Teknologien bruges ikke til mobiltelefoni i Danmark. Det bliver kun solgt med trådløs router.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning