Mobilt bredbånd som backup-forbindelse

Det kan være en god idé at have mobilt bredbånd klar som backupforbindelse. Det har vi også måttet sande på Bredbåndsmatch.dk. I den forgangne uge røg vores internetforbindelse på kontoret, og da vi er dybt afhængige af adgang til internettet for at kunne opdatere hjemmesiden, er det naturligvis et problem.

Vi havde dog et USB-modem fra Oister, der tidligere har været brugt, og sim-kortet kunne aktiveres. Desværre havde vi store problemer med at få det til at makke ret. Ganske vist installerede softwaren let sig selv, men den ville ikke finde signal på 3’s netværk, til trods for vi tæt på Storcenter Nord i Aarhus er ret centralt placeret.

Paradoksalt nok er internettet også det letteste sted at finde manualer og gode råd til at få løst problemet med USB-modems, så derfor er vores råd og lektie, at få styr på forbindelsen allerede inden problemet opstår.

Det lykkedes os ikke I første omgang at få forbindelsen til at makke ret, og internettet er nu vendt tilbage til vores kontor – men vi vil helt sikkert forsøge at få styr på vores USB-modem , så vi har backupløsningen klar, hvis internettet ryger en anden gang. Har du styr på en backup forbindelse, hvis dit internet ryger? Ellers kan du læse vores artikel om mobilt bredbånd som supplerende forbindelse – især vil Fullrates forbrugsafregende model være optimal for mange. Du betaler kun 9 kroner om måneden i abonnement, og betaler derudover relativt lave beløb for dit forbrug.

// Laust


Net1 har åbnet for deres 4G-net

Net1’s 4G-net er officielt åbnet. Efter en periode på to uger med opgradering af masterne i Danmark, er alle danske master nu på 4G-teknologien

Læs mere

Net1 snart klar med 4G

Til august får Net1’s kunder 4G i stedet for den nuværende 3G-teknologi. Ligesom hidtil vil Net1 have master på 450 MHz båndet, og det betyder derfor, at de fortsat vil have meget bred dækning. Det oplyser Net1 på deres hjemmeside. Hidtil har Net1 været baseret på den mere alternative 3G-teknologi CDMA-teknologi. Den nye teknologi betyder […]

Læs mere