3G- og 4G-dækningen på Fyn

Mobilt bredbånd og smartphones, giver gode muligheder for at være online på farten – også på Fyn.

I praksis kan man dog ende med at få et USB-modem, der er mere anvendeligt som neglerenser end internetforbindelse, hvis man ikke undersøger dækningen på forhånd.

Heldigvis er der dækningskort, så man kan få et billede af, om hastigheden i det område, man bor i, vil være godt nok til, at man kan få noget ud af sin forbindelse. Vi har set på de relevante dækningskort på Fyn, så du kan få et billede af de generelle tendenser. I alt er der tre netværk til 3G og 4G, der bruges af både smartphones og til mobilt bredbånd.

De tre netværk drives af TDC, 3, Telia og Telenor – Telia og Telenor deler alle master, så de har i praksis samme netværk. Som du måske ved, er der mange flere udbydere, men de mindre udbydere lejer sig ind på ét af de store netværk, så deres kunder får adgang til masterne.

Analyse af dækningskortene

TDC: TDC har generelt fin dækning på store dele af Fyn, men omvendt er der også flere huller. Særligt på den sydlige del af Fyn er der problemer – dette gælder eksempelvis øst for Faaborg mod Stenstrup. Også nord for Faaborg er der mindre god dækning, men dog ikke helt så store problemer som mod øst.

Også øst for Svendborg er der mindre god dækning.

Længere mod nord er der blandt andet problemer nordøst for Marslev. Kommer du helt ud til byer som Male og Nordskov, vil du også opleve problemer.

Syd for Nyborg er der også et hul af betydning, men dækningen er dog allerede glimrende igen fra Tårup. Mod nord er der generelt flere problemer langs kysten øst for Bogense hele vejen til Agernæs, hvorfra dækningen igen generelt er fornuftig.

Til slut er der også mindre problemer sydøst for Morud.

Ud over dette er der mest tale om ret lokale problemer, men de rer flere steder, hvor dækningen er mangelfuld, så det er en god idé at kaste et nærmere blik på dækningskortet, hvis dækningen er vigtig for dig på en specifik adresse eller i en bestemt mindre by.

Bemærk i øvrigt, at TDC faktisk mange steder har bedre 4G end 3G og 2G, og det kan derfor godt betale sig at vægte 4G højt på TDC’s netværk.

Se TDCs dækningskort

TDC’s netværk bruges også af Telmore, Fullrate og YouSee Mobil.

3: 3 har det mindst detaljerede dækningskort blandt udbyderne, så færre huller vil vise sig sammenlignet med de øvrige udbydere.

På den nordlige halvdel af Fyn har 3 generelt rigtigt god dækning. Der er kun problemer et lille stykke langs kysten mellem Middelfart og Bogense, ligesom der nord for Kerteminde generelt er ret ringe dækning – særligt langs østkysten.

Syd for E20 er der generelt en del flere huller. Blandt andet syd for Nyborg og ned mod Hesselager er der flere områder med mindre god dækning, og generelt er der øst for hovedvejen mellem Svendborg og Odense en del problemer – langs selve hovedvejen er dækningen dog generelt fornuftig. Også vest for Stenstrup er der flere småproblemer, der reelt gælder det meste af området mod Svendborg. Mellem Svendborg og Haarby er der også mindre god dækning, ligesom der umiddelbart sydøst for Aarup er huller i dækningen.

Udover disse områder tyder dækningskortet ikke på ret mange problemer. Det kan dog være en god idé selv at kaste et nærmere blik på kortet, hvis der er bestemte steder, du har særligt brug for en god forbindelse.

3 er i øvrigt klart bagest på 4G-området på Fyn – særligt på den sydlige halvdel står de svagt, men de større byer har dog generelt 4G-dækning. Bor du uden for byerne, må du dog typisk spejde langt efter 4G-master fra 3.

Se 3s dækningskort

3’s netværk bruges også af Oister.

Telia og Telenor: Telia og Telenor deler samtlige master i hele landet, så i praksis har de samme netværksoplevelse.

På Fyn har de generelt rigtig fin dækning. Særligt på det nordlige Fyn er der kun meget små problemer. Blandt andet er dækningen mangelfuld langs kysten nord for Nyborg. Desuden er der enkelte små lokale problemer syd for byer som Harndrup og Morud – men de fleste steder i dette område, bør der være rimelig dækning.

Syd for E20 er der lidt flere problemer, men heller ikke her ser det helt skidt ud. Det største hul er øst for Faaborg og mod Stenstrup og Kværndrup. Nord for Svendborg er der også flere små lokale problemer. Også nord for Gislev i retning mod Årslev er der et mindre område med problemer med signalet.

Desuden er der mod vest problemer nord for Glamsbjerg og mellem Aarup og Håre, og igen mellem Håre og Føns er der problemer med netværket. Udover dette er der flere meget lokale problemer, men ikke større huller. Især hvis du bor på landet kan det dog være en god idé at slå din adresse op på Telia eller Telenors dækningskort.

Ligesom ved TDC kan der i øvrigt ofte være bedre 4G end 2G- og 3G-dækning.

Se Telias dækningskort

Telias netværk bruges også af CallMe

Se Telenors dækningskort

Telenors netværk bruges også af CBB Mobil og Bibob

Det er ret tæt mellem udbyderne på Fyn. Umiddelbart står Telia og Telenor stærkest, men TDC er ikke langt efter. Til gengæld ser 3 ud til at halte lidt, og de er for alvor efter, hvis man ser isoleret på 4G-netværket..

Hvad koster abonnementerne hos de forskellige udbydere?

Udbyder
?
Hastighed
?
Data
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?

Hvis du er interesseret i traditionelt bredbånd, har vi også skrevet en længere artikel om bredbånd i Odense på tværs af teknologier – der kommer også gode råd til dig, der bor uden for Odense.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning