Andre udbydere på YouSee-nettet

På YouSees kabel-tv net kan man nu få adgang via andre udbydere end YouSee selv.

Der er i udgangspunktet intet krav om tv-pakke hverken ved YouSee eller de nye udbydere – enkelte steder kan der dog stadig være krav på grund af lokale aftaler, og i så fald har du desværre heller ikke adgang til det alternative udbydere.

Du vil via opslag på de alternative udbyderes side kunne se, om der er åbent for adgang.

På nuværende tidspunkt tilbyder Hiper og Fullrate bredbånd via YouSee’s coax-net. Fullrate er i øvrigt ligesom YouSee er ejet af TDC-koncernen. Flere vil helt sikkert komme til – blandt andet har Kviknet meldt ud, at de tester på netværket.

Du bør kunne forvente det samme af din forbindelse, som det du får via YouSee – har du problemer med stabiliteten, burde du derfor også have det ved de andre, og omvendt har du en fin og stabil forbindelse via YouSee, bør du også have det ved de øvrige. Der kan dog være mindre forskelle i opsætningen.

Det er kun YouSee’s net, der er åbent for andre udbydere – Stofas er altså ikke, men her er det i dag også muligt de fleste steder at få bredbånd uden at have tv-abonnement.

Priser på bredbånd via YouSees net

Vi har samlet priserne på bredbånd via YouSee’s coax-net – både fra YouSee og konkurrenterne.

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 15/2 Mbit
(minimum: 8 / 1 Mbit)
6 mdr. 1592 kr. 199 kr.
(min. pris: 1592 kr.)
Mere info 100/25 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1194 kr. 199 kr.
(min. pris: 1194 kr.)
Mere info 50/10 Mbit
Ingen 1693 kr. 249 kr.
(min. pris: 448 kr.)
Mere info 150/25 Mbit
6 mdr. 2192 kr. 299 kr.
(min. pris: 2192 kr.)
Mere info 300/60 Mbit
Ingen 2593 kr. 399 kr.
(min. pris: 598 kr.)

Hvorfor er der åbnet for YouSee’s net?

Der er fokus på via fastsatte rammer at have net åbne, hvis der er monopollignende status. Da TDC ejer YouSee, og dermed ikke bare en stor del af infrastrukturen til kobber men også via YouSee kabel-tv, er kabel-tv området også omfattet af regler for konkurrenters adgang. Det samme gælder i øvrigt TDC’s fibernet, selv om flere konkurrenter står stærkere på fiberområdet.

Der har faktisk altid været åbnet for YouSees coax net. Tidligere har ingen dog forsøgt sig på det, da vilkårene har krævet, at udbyderne også tilbød tilsvarende tv-pakker. På grund af YouSee’s stordriftsfordele har det ikke været muligt for konkurrenter at lave et produkt, som de troede på kunne konkurrere YouSee’s produkt.

Der har dog været en del fokus fra politisk side på området, og der har været set på flere muligheder for, hvordan man kunne sikre reel konkurrence på YouSee’s net.

Der har både været fokus på muligheden for at lave en mere simpel tv-pakke eller helt udelade tv-pakken. Den teknologiske udvikling har betydet, at det sidste blev den logiske løsning, da YouSee selv offentliggjorde, at de ville kunne tilbyde bredbånd uden tv-abonnement fra starten af 2016 – noget der tidligere ikke var muligt af tekniske grunde.

Selv om vilkårene nu er langt bedre, er konkurrenterne dog stadig ikke tilfredse med vilkårene, og mener der fra de offentlige myndigheder kun er blevet lyttet til TDC’s ønsker.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning