Hvorfor er der næsten altid binding på bredbåndabonnementer?
Uanset om du køber mobilt bredbånd eller fastnet bredbånd, kan du stort set kun få det med seks måneders binding.
Det skyldes ofte, at internetudbyderne tilbyder udstyret for en pris, der reelt ikke kan betale sig for dem. Samtidig er der typisk udgifter forbundet med at åbne forbindelsen, så derfor kan de lettere tilbyde lavere priser, hvis de er sikret indtægt i en længere periode.
Du kan aldrig være bundet i mere end seks måneder som privat kunde, men oftest har du 30 dages opsigelse, så du skal opsige dit abonnement en måneds tid inden bindingsperioden udløber, hvis du vil ud af dit abonnement igen hurtigst muligt. Erhvervsdrivende kan være bundet i op til 24 måneder.
I øvrigt har du på trods af bindingsperioden ret til 14 dages fortrydelsesret, hvis du køber forbindelsen via fjernsalg – eksempelvis internettet, men du fraskriver ofte fortrydelsesretten, når du køber en fastnet bredbåndsforbindelse.
Bindingsperiode betyder billigere internet
På grund af de billige priser for udstyr og udgifter i forbindelse med etablering er det nødvendigt for udbyderne, at de er sikre på, de har dig som kunde i en periode, hvis det skal være en god forretning for dem at tilbyde dig billigt internet. En del udbydere tilbyder også abonnementer uden binding på de trådløse teknologier, hvilket især kan være en fordel, hvis du har din egen router, men som regel er det en dyrere løsning for dig i det lange løb.
Det kan samtidig være en ulempe at bruge sin egen router, hvis du får brug for support fra din internetudbyder til opsætning og lignende – ved at leje routeren er ansvaret for routerens funktionalitet ikke hos dig, og hvis du køber udstyret hos udbyderen, vil de som regel også kende til de problemer, der kan opstå for dig.
Generelt kan det derfor ofte bedst betale sig at købe internet med binding, men omvendt kan det netop være bindingsperioden, der skaber problemer for dig, hvis der er tale om en midlertidig forbindelse.
Hvis det viser sig, at dit abonnement slet ikke kan leve op til det du betaler for, kan abonnementet dog blive annulleret på trods af bindingsperioden – det viser en principiel afgørelse fra Teleankenævnet, hvor en kunde klagede over, at en fastnet bredbåndslinje kun var med hastighed på 7 Mbit, selv om kunden havde bestilt en hastighed på “op til 20 Mbit”. Siden er “op til” betegnelsen faktisk afskaffet, og i dag skal udbyderne angive en minimumhastighed, hvis de ikke er sikre på at kunne levere den lovede hastighed – hvis hastigheden kommer det mindste under denne, bør du i udgangspunktet kunne komme ud af abonnementet, hvis udbyderen ikke kan udbedre det.
Hvornår en internetforbindelse ikke lever op til det, man kan forvente er dog et skøn fra sag til sag.
