Gennemgang af Skyfi

Skyfi er en internetudbyder, der satser benhårdt på internet i de områder, hvor du ikke kan få særligt hurtigt internet. Det er meget dyrt i oprettelse, og heller ikke helt billigt i månedspris. Til gengæld kan du få hurtigt bredbånd overalt i Danmark.

Skyfi har lukket ned, omend Kjærgaard net stadig tilbyder internet – men ikke længere via satellit, som var det Skyfi brugte. Der er dog stadig udbyedere, der tilbyder internet via satellit.

De leverer nemlig internet via satellit, og det betyder også, at du ikke behøver kigge på dækningskort, for at være sikker på at få dækning – der er ganske enkelt 20 Mbit i hele landet.

Skyfi har sin base i virksomheden Kjærgaard A/S, der har eksisteret siden 1921, der også arbejder med it-, automations- og robotløsninger. Skyfi selv har eksisteret siden 2012, og kom umiddelbart efter Skylines konkurs, der betød markant ringere muligheder for internet i yderområderne. Skyfi bruger dog en helt anden teknologi, end Skyline gjorde.

Skyfi leveres som følge af en distributionsaftale mellem Kjærgaard A/S og Skylogic, der driver Tooway netværket.

Du får ikke en forbindelse, der er mobil på samme måde som mobilt bredbånd. Udstyret skal nemlig være opstillet præcist med hensyn til eksempelvis retning, så du får ordentlig forbindelse. For de fleste forbrugere vil det derfor være mest interessant at få en tekniker til at sætte udstyret op – som sådan kan udstyret flyttes, men det skal altså indstilles hver gang.

Udstyret kommer via en parabol, der sættes på huset, og sender internettet fra satellitterne til et modem, der altså igen sender forbindelsen videre til din computer. Bestiller du med teknikerinstallation, behøver du dog naturligvis ikke skænke teknikken bag en eneste tanke.

For at kunne få forbindelsen skal du kunne placere parabolen (Ø75 cm) med frit sigte mod syd i 30 graders vinkel.

Priser hos Skyfi

Skyfi ligger absolut ikke i den billige ende af udbyderne. Hos Skyfi betaler du ligesom på mobilt bredbåndsområdet for dit forbrug, og har altså en forbrugsgrænse hver måned. Månedspriserne i sig selv er ret høje(medmindre du kun er meget lidt på nettet), og samtidig er udstyr og montering også dyrt. Du skal derfor føle, at du har så meget brug for at komme op på 20 Mbit i hastighed, at du gerne vil afsætte et højere beløb end tidligere hver måned, samtidig med du bruger flere tusinde kroner på at oprette forbindelsen.

Til gengæld er du helt sikker på, at du vitterligt får en hastighed, der er ret fornuftig. Ganske vist sælges det som ”op til” 20 Mbit, men du burde ikke risikere, at komme ned på de lave hastigheder, du formentlig oplever, hvis du overvejer Skyfi som internetleverandør.

Vær også opmærksom på, at der vil være meget høje pinghastigheder. Det betyder ikke det store for almindelig brug af nettet, men du kan reelt ikke spille spil, hvor der skal være bare nogenlunde hurtige reaktioner.

Trustpilot: 8,3

Der er kun fem anmeldelser af Skyfi på Trustpilot, så man skal passe på med at lægge alt for meget i Trustpilots anmeldelser af Skyfi. Ikke desto mindre har alle fem givet maksimalt antal stjerner, og Skyfi bliver derfor naturligvis også rost for at kunne tilbyde forbindelse, hvor andre ikke kan. Service og hjælpsomhed får også rosende ord, og alt i alt virker disse kunder alle til at være absolut fuldt ud tilfredse.

Hjemmesidens opbygning

Hjemmesiden hos Skyfi er fornuftigt og nogenlunde overskueligt bygget op. Der er en del valg, man bliver nødt til træffe og være ekstra påpasselig med, da det eksempelvis langtfra er lige så simpelt at sætte op som traditionelt bredbånd. Generelt bliver man dog fint informeret om sine valg, men det er desværre også uundgåeligt at blive lidt forvirret i processen med de mange valg.

Netværk til bredbånd

Skyfi bruger Tooway netværket, der sikrer dækning i hele Europa, Mellemøsten, Afrika og store dele af Asien og Amerika.

Det kommer via satellit og kan ikke sammenlignes med det, man betegner som mobilt bredbånd, selv om begge dele kommer via trådløse signaler.

Ejerskab

Skyfi er drevet af Kjærgaard A/S via en distributionsaftale med Skylogic. Skylogic er et datterselskab af Eutelsat Communications. Det er Skylogic der driver selve netværket. Skyfi har tilladelse til at sælge forbindelsen i Danmark, Frankrig, Spanien, Letland og Italien.

Kjærgaard A/S har også i flere år tilbudt bredbånd i enkelte udvalgte områder via Kjærgaard Nettet.

Teleankenævnet

Hverken Skyfi eller Kjærgaard nettet har været i Teleankenævnet.


Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning