Bredbånd – sådan finder du rundt i junglen

Når du jagter bredbånd, kan du let blive svimmel.

I tv-reklamerne vælter det med tilbud, som er svære at forstå, og udbyderne prøver konstant på at trække dig mod netop deres produkt ved at gradbøje virkeligheden i deres retning – og det gør det svært at vurdere, hvad der er det rette for netop dig.

Budskaberne er sjældent forkerte, men ofte gælder de langtfra for alle danskere. Der er mange tilgange til internettet, og der er større forskel på behovet, end selv garvede brugere ofte tror. I denne guide får du simple gode råd, så du kan træffe det rette valg uanset dit behov og din baggrund.

Priser på bredbånd

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 100/30 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1592 kr. 199 kr.
(min. pris: 1592 kr.)
Mere info 100/25 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1194 kr. 199 kr.
(min. pris: 1194 kr.)
Mere info 100/35 Mbit
(minimum: 5 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1514 kr. 219 kr.
(min. pris: 1514 kr.)
Mere info 300/60 Mbit
(minimum: 280 / 50 Mbit)
6 mdr. 2693 kr. 399 kr.
(min. pris: 2693 kr.)

Hvad laver du på nettet?

Det bør altid være det første spørgsmål, du stiller dig selv, når du vælger bredbånd.

Bruger du forbindelsen til netbank, nyheder og vejr, men ikke så meget andet, så har du faktisk ikke behov for ret meget hastighed. Langt de fleste forbindelser er rigeligt til dig.

Vil du se tv og/eller radio via nettet, bør du have omkring 4 Mbit eller mere for hver computer, du vil kunne streame fra.

Har du kun én computer online, kan du dermed stort set altid gå efter de langsomte hastigheder, og det er kun hvis du har mere end én computer på nettet, du reelt har brug for mere end 10 Mbit. Ofte tilbyder udbyderne ikke internet langsommere end 10 Mbit, og hvis de gør, er der sjældent det store at spare.

Jo flere computere du har på nettet, jo sværere er det også at finde frem til sit behov. For hver computer du har online, bør du naturligvis have mere hastighed.

Hver computer vil tage alt den hastighed, den har brug for. Eksempelvis bruger streaming som sagt i udgangspunktet omkring 4 Mbit. Hvis du eksempelvis har to computere, du vil kunne bruge til at se tv samtidig, skal du derfor have 2×4 Mbit – altså mindst 8 Mbit.

Til almindelig surf behøver du ikke afsætte mere end 1-2 Mbit pr. computer, og så meget behøver du ikke engang afsætte til din smartphone, tablet eller spilenhed – medmindre du vil kunne streame tv fra dem. Alt i alt betyder det altså, at du faktisk sjældent behøver gå op på ret høje hastigheder selv ved flere computere på nettet samtidig.

Med andre ord bør du altså tælle, hvor mange enheder du vil bruge til streaming og hvor mange du blot vil bruge til almindelig netbrug. Dette bør du gange med henholdsvis 4 og 2 Mbit, og dertil lægge ca. en Mbit pr. ekstra enhed såsom smartphone eller tablet. Husk at computeren kun bruger hastighed, når den er tændt. Har du fem computere i husstanden, men aldrig mere end tre tændte, behøver du altså kun afsætte hastighed til tre computere. Det er dog en god idé at have en lille smule mere hastighed, end du reelt har behov for. Det skyldes blandt andet minimumhastigheder – det kommer vi tilbage til – men også at du ofte bruger nettet til småting i baggrunden, samtidig med du eksempelvis streamer.

Hvor meget du lægger til, kommer lidt an på præferencer. 2 Mbit pr. computer vil dog absolut være rigeligt – især ved streaming bør du være lidt mere kræsen. Her kan langsom hastighed nemlig ødelægge oplevelsen, mens du ved almindelig surf blot skal have lidt ekstra tålmodighed, hvis du indimellem er presset på hastigheden. Ofte er det dog faktisk din computer og ikke dit internet, der er skyld i en dårlig streamingoplevelse.

Der hvor det for alvor er rart med høje hastigheder, er hvis du ofte downloader store mængder data. Det kan eksempelvis være billeder og video, eller hvis du har et job, hvor du ofte har brug for at synkronisere store datamængder eller bare ofte vil installere nye programmer. I så fald vil det gå hurtigere i takt med, du får højere hastighed.

Hvad betyder alle hastighederne overhovedet?

Som sådan er der tre forskellige typer hastigheder, der er i spil: downloadhastighed, uploadhastighed og minimumhastighed.

Downloadhastighed er den udbyderen lægger vægt på, og også den du regner dig frem til via ovennævnte regnestykker. Det er den hastighed, du bruger, når du henter ting fra nettet – uanset om det er vejrudsigten, netbank, tv-serien eller det lille program.

Uploadhastigheden er den hastighed, du bruger, når du lægger ting op på nettet. Det kan eksempelvis være billeder på Facebook, et dokument du vedhæfter til en e-mail eller lignende. Det er den hastighed, der typisk står umiddelbart efter downloadhastigheden. Køber du en 12/1 Mbit forbindelse, så har du 1 Mbit i upload. Du bør især lægge vægt på upload, hvis du ofte skal synkronisere store mængder data eller hvis du selv kender til et særligt behov. For langt de fleste behøver man ikke mere end 1 Mbit for en computere – har man 3 eller flere computere online bør man dog gå efter mindst 2 Mbit.

Minimumhastigheden er den hastighed, du er garanteret. Står der ingen minimumhastighed, får du den hastighed, du betaler for garanteret – via kabel-tv udbydere dog kun som gennemsnitshastighed i løbet af dagen. Som regel er du dog også med minimumhastighed tæt på den annoncerede hastighed.

Ekstra viden: Hvad er minimumhastighed

Minimumhastigheden er et relativt nyt begreb. Det er den hastighed, du er garanteret at få. Hvis udbyderen ikke angiver en minimumhastighed, bør den være garanteret – men det er den ikke altid. Via fibernet (eks. Waoo!) er der typisk hastighedsgaranti. Via kabel-tv nettet(Dansk Kabel TV, YouSee, Stofa og antenneforeninger) er du sikret at få din hastighed i gennemsnit i løbet af dagen, men den kan i perioder være lavere grundet spidsbelastning, men i så fald er den også højere på andre tidspunkter – det betyder, at der heller ikke her er minimumhastighed.

Via kobbernettet (også kaldet xDSL eller internet via telefonstikket) er der som regel minimumhastighed. TDC garanterer dog på nuværende tidspunkt deres hastighed. Tidligere solgte udbyderne hastigheden som ”op til X Mbit”. Det betød, at du reelt ikke vidste, hvornår din hastighed var så lav, at du som kunde kunne tillade dig at være utilfreds, og der var ingen klare regler på området. I dag er det minimumhastigheden, du er sikret. Hvis det er vigtigt, du som minimum får en bestemt hastighed, bør du altså skele til denne. Bemærk at din hastighed i udgangspunktet ikke vil svinge i døgnet. Bestiller du 20 Mbit med 12 Mbit som minimumhastighed, har udbyderen altså levet op til aftalen, hvis de konstant leverer eksempelvis 13 Mbit til dig.

Som regel kommer udbyderen tæt på den solgte hastighed, men for mange vil det være relevant at lægge ret høj vægt på minimumhastigheden.

Skal jeg kobles på trådløst eller via kabel?

Det har faktisk ikke den store betydning. Langt de fleste udbydere sælger i dag alle deres forbindelser med en trådløs router, som du også kan koble dig til via kabel – begge dele er altså en mulighed. Generelt får du i øvrigt mindre hastighedstab med kabel, så er det en mulighed, er det at foretrække.

Enkelte udbydere sælger i perioder deres forbindelser uden trådløs router. Bolignet sælger eksempelvis typisk uden. I disse tilfælde er det altid muligt at tilkøbe en trådløs router ved udbyderen, ligesom det ikke koster ret meget at købe udstyr, der giver adgang til trådløst netværk.

Med andre ord behøver du ikke lægge specielt meget vægt på udstyret, der følger med – men er det vigtigt med trådløs opkobling, bør du være opmærksom i enten bestillingsprocessen eller inden du køber.

Ekstra ydelser

Af og til kan du opnå samlefordele ved dit mobil- eller tv-selskab. Det kan være værd at undersøge, da der kan være gode penge at spare.

Er dette ikke en mulighed, kan der også være udbydere med ekstra fordele, som er interessante for dig. Det kan eksempelvis være musik eller tv-tjenester via web.

Ofte betyder de ekstra ydelser dog ikke det store, og er derfor ikke noget, man behøver at lægge vægt på – ofte tænker man at tingene lyder interessante, men i praksis ender man med aldrig at bruge dem.

Priser på bredbånd

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 100/30 Mbit
(minimum: 10 / 0.5 Mbit)
6 mdr. 1592 kr. 199 kr.
(min. pris: 1592 kr.)
Mere info 300/60 Mbit
(minimum: 280 / 50 Mbit)
6 mdr. 2693 kr. 399 kr.
(min. pris: 2693 kr.)

Liste over udbydere

Vi har samlet en liste over de større landsdækkende udbydere af fastnet bredbånd.

Udbyder Teknologi Gennemgang Hjemmeside
some_text xDSL (kobber) Læs mere Til udbyder
some_text xDSL (kobber)
Fibernet
Læs mere Til udbyder
some_text xDSL (kobber) Læs mere Til udbyder
some_text xDSL (kobber)
Fibernet
Læs mere Til udbyder
some_text Coax-net
(kabel tv)
Læs mere Til udbyder
some_text xDSL (kobber) Læs mere Til udbyder
some_text Coax-net
(kabel-tv)
Læs mere Til udbyder
some_text xDSL (kobber)
Fibernet
Læs mere Til udbyder
some_text xDSL (kobber) Læs mere Til udbyder
some_text xDSL (kobber) Læs mere Til udbyder
some_text Coax-net
(kabel-tv)
Læs mere Til udbyder
some_text xDSL (kobber)
Fibernet
Læs mere Til udbyder
some_text Fibernet Læs mere Til udbyder
some_text Fibernet Læs mere Til udbyder
some_text xDSL (kobber) Læs mere Til udbyder

Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning