Gennemgang af TDC

TDC, der tidligere hed Tele Danmark, er den tidligere statsejede teleudbyder. I dag tilbyder TDC selv kun erhvervsprodukter, og TDC-ejede YouSee har samlet privatkundeforretningen.

Besøg TDC’s hjemmeside

TDC sælger ikke længere produkter til private – den del af forretningen er i stedet flyttet over i YouSee. TDC har dog stadig en erhvervsafdeling, men er du privatkunde, er det ved YouSee, du finder de produkter, TDC selv tidligere solgte.

De har stadig den største markedsandel blandt udbyderne – ikke mindst fordi, de også ejer en række af de øvrige udbydere – udover YouSee er det primært Fullrate og Telmore, der bidrager til markedsandelene.

TDC er dermed alt i alt stadig den store dreng i klassen, der har afgørende betydning for priser, udbud og muligheder på markedet. De bliver jævnligt udsat for kritik fra ikke mindst forbrugere og enkelte konkurrenter, men det skyldes ofte også i høj grad monopolfordomme. Helt generelt er TDC umiddelbart et ganske fint valg for mange, men det er sjældent det billigste valg.

Priser og udbud hos YouSee

Vi har samlet priser hos YouSee, der i dag sælger privatabonnementerne som tidligere hørte under TDC – længere nede finder du priser på mobilt bredbånd.

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 100/20 Mbit
(minimum: 80 / 10 Mbit)
6 mdr. 2312 kr. 319 kr.
(min. pris: 2312 kr.)
Mere info 150/30 Mbit
(minimum: 100 / 20 Mbit)
6 mdr. 2492 kr. 349 kr.
(min. pris: 2492 kr.)

TDC hører absolut ikke til blandt de billigste udbydere. Generelt er deres priser ret høje, hvis man sammenligner med andre.

Du får dog også ekstra ydelser for pengene. Eksempelvis adgang til musiktjenesten TDC Play, hvor du kan høre en del musik. Det gør, at de kan være det rigtige valg – især til traditionelt bredbånd.

Til mobilt bredbånd er der dog som regel bedre alternativer, da TDC’s priser her er temmelig høje sammenlignet med de billigste udbydere.

Du finder priser på mobilt bredbånd i bunden af denne side

Trustpilot: 4,9

På Trustpilot er det tydeligt, at TDC ikke er den mest populære udbyder blandt forbrugerne, men de er faktisk begyndt at få lidt flere positive anmeldelser. På Trustpilot kan kunder anmelde udbyderne, og TDC’s score er altså temmeligt lav, selv om den faktisk er steget markant i løbet af 2014. Det er dog især kommentarerne, man bør lægge vægt på hos Trustpilot.

TDC får især kritik for prisen, men der er også kritik mod både udstyr, kundeservice og hastighed. Flere mener også, at de er blevet snydt af TDC, der kræver for mange penge eller sender for mange regninger.

Der er også kritik af TDC’s dækning, ligesom flere kommentarer nævner monopolstatus – selv om der er mange udbydere, sidder TDC på en stor del af infrastrukturen.

Flere er også utilfredse med ventetiden på telefonerne, hvor en del har oplevet over 30 minutters ventetid og enkelte sågar over en time.

Efterhånden er der dog flere positive anmeldelser, der blandt andet roser produkt, service og dækning.

Hjemmeside og købsproces

TDC har rigtigt mange produkter, og deres hjemmeside kan godt være uoverskuelig, hvor du let kan føle dig presset til at træffe valg meget tidligt, der reelt ikke er nødvendige.

Bestillingsprocessen er til gengæld at forstå og med gode informationer. Dog kan man blive lidt forvirret i processen til at købe mobilt bredbånd, omkring hvorvidt der følger USB-modem med eller ej – sørg derfor for at dobbelttjekke, om du køber et abonnement med eller uden USB-modem

TDC har rigtig mange informationer på deres hjemmeside – det kan gøre det en smule uoverskueligt, men omvendt betyder det også, at der er rigtig meget nyttig viden at hente.

I nedenstående videoer viser vi, hvordan du finder rundt på TDC’s hjemmeside, når du skal købe bredbånd eller mobilt bredbånd. Den første viser for bredbånd, mens den anden viser for mobilt bredbånd.


Netværk til mobilt bredbånd

TDC har umiddelbart det ringeste 3G-netværk i Danmark. Til gengæld har de umiddelbart både det bedste 2G og 4G-netværk, og tilbyder også i flere små byer, selv om der stadig er et stykke vej, før de for alvor dækker uden for byerne. Der er til gengæld rimelig 3G-dækning uden for byerne, men omvendt tager det altså ikke lang tid at finde steder med dårlig dækning rigtig mange steder i landet. For en del vil netværket dog være tilstrækkeligt.

TDC er desuden anden udbyder i Danmark, der tilbyder 4G – den første var Telia. TDC har de bedste 4G-licenser, og derfor forventer vi, at de kan fastholde deres førertrøje på området fremadrettet.

På landet er der som nævnt en del huller i dækningen, og derfor er det en god ide at undersøge TDC’s dækningskort inden du bestiller mobilt bredbånd på deres netværk.

Ejerskab og tidligere navne:

TDC er den gamle spiller på det danske tele- og internetmarked, og hed oprindeligt TeleDanmark. TDC ejer direkte eller indirekte også YouSee, Fullrate, Telmore, M1 og Onfone. De fleste er blevet købt.

Kapitalsfondejede NTC har 59,1 procent af aktierne i TDC. NTC er ejet af fem fonde.

TDC hos Teleankenævnet

TDC havde 165 klager i 2011. Det er en ret stor andel i forhold til deres markedsandel – men dog ikke ekstremt stor. Især på internetområdet havde TDC en stor andel af klagerne, men de er dog jævnt fordelt over ydelserne.

Klagerne fik helt eller delvist medhold i i alt 20 sager – det betyder, at sagerne umiddelbart oftere er uberettiget mod TDC sammenlignet med de øvrige udbydere. Generelt er det dog naturligvis ikke et godt tegn, at en kunde er så uenig med TDC, at sagen ender hos Teleankenævnet.

Klager i 2010

I 2012 var der samlet 71 sager ved TDC. Ni af klagerne var på bredbåndsområdet. Antallet af klager på mobilområdet lå i øvrigt en del under markedsandelen. Ser man på både mobiltelefoni og bredbånd fik klager delvist medhold i syv af klagerne og helt medhold i fire klager.

I 2011 havde TDC et langt værre år i Teleankenævnet. Her havde de hele 165 klager imod sig – Teleankenævnet havde det år i alt 374 klager under behandling, så det er ikke langt fra halvdelen af klagerne. 33 af klagerne var på bredbåndsområdet, hvor der kun i alt var 45 klager – TDC fik altså klart flest. På mobilområdet havde de 33 procent af klagerne, hvilket også er højere end deres markedsandel på 27,9 procent. For bredbånd og mobilt bredbånd som held fik klager delvist medhold i 11 sager og helt medhold i 9 sager.

TDC fik 93 klager når det kommer til mobiltelefoni i 2010 – de har en markedsandel på 29,3 procent, og deres andel af klagerne var på 47,7 procent – de har altså en del flere kunder, der har valgt at gå til teleankenævnet med sagerne. På internetområdet var der 9 klager, hvilket ligger en smule under TDC’s markedsandel.

Blandt alle sagerne fik klager medhold i 3 og delvist medhold i yderligere 4 af klagerne. 5 sager endte i forligsnævnet.

Forhandlere:

TDC.dk og TDC’s egne butikker.

Priser på fastnet bredbånd fra TDC

Udbyder
?
Hastighed
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?
Mere info 100/20 Mbit
(minimum: 80 / 10 Mbit)
6 mdr. 2312 kr. 319 kr.
(min. pris: 2312 kr.)
Mere info 150/30 Mbit
(minimum: 100 / 20 Mbit)
6 mdr. 2492 kr. 349 kr.
(min. pris: 2492 kr.)

Priser på mobilt bredbånd (med modem) fra TDC

Udbyder
?
Hastighed
?
Data
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?

Priser på mobilt bredbånd uden modem fra TDC

Udbyder
?
Hastighed
?
Data
?
Binding
?
Pris 6 mdr.
?
Pris pr. mdr.
?
Gå til udbyder
?

Sammenlign priser fra 20 internetudbydere

Gå til prissammenligning